- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
367

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

367
4330—1344, Drabs-Indberetninger.
Haakon sandsynligviis efterfulgtes i Syslen af sin Ssn Stig Haakons-
M paa Mannvik. Det eneste officielle Brev, der haves fra ham,
er en Drabsberetning, udstedt paa Mannvik d. 21de Februar 1332
Efter Stig Haakonsson fulgte Hr. Ivar Agmundsssn, formodentlig l
1335. De fsrste Breve der vedkomme hans Embedsvirksomhed som
Sysselmand cre fra hans Ombudsmand Vjorguls Astesftn paa
det ene er dateret Bruggaberg (nu Brunkeberg i Thelemarken) den 6te
Marts 1336, det andet udstedt fra Bratsberg ved Skidan, 6 Dage se
nere -). I det ssrste, udstedt af Bjorgulf alene (Hr. Ivar synes endnu
at have haft sit Tilhold i Tunsberg) bekjendtgjor han, at han i Erstat
ning eller Bod for Arvingerne efter en vis Helge Thorgeirsssn, der var
bleven feldet i en Kamp med en Bjorgulf Hudfat, som dog ogsaa selv
var kommen til Skade, og, som det synes, senere dsd af sine Saar, ud
tog af dennes Bo 20 Mkr., hvormed Helges Arvinger ifolge en af Hr.
Ivar selv meglet Overeenskomst skulde lade sig noje. As det andet Brev,
som han udstedte i Forening med to andre Mcrnd, sees det, at en vis
Thorleif, formodentlig paa et Thing eller ved et offentligt Msde, havde
viist sig opscrtsig mod Hr. Ivar, truet ham, ja endog angrebet ham, af
hvilken Aarsag Hr. Ivar havde ladet ham sette i Fangenskab paa Brats
berg 2). Men siden havde en anden af Hr. Ivars Ombudsmand, ved
Navn lon Vaardsson, formodentlig den befalende paa Vratsbeeg i hans
Fravcerelse, frigivet Thorleif imod Borgen af Bonden Salve paa det
nærliggende Limin, der indestod for, at Thorleif skulde indfinde sig i
Tunsberg 14 Tage efter anden Paaskedag og der underkaste sig Hauga
things Tom for Trustten og Angrebet, samt svare Hr. Ivar den ham til
kommende Ret. Udeblev han, skulde Salve med sit Gods svare Kongen sin
Ret og Klagerne hvad der tildsmtes dem, men blev der intet Forlig,
skulde Thorleif vende tilbage til Fmrgslet. Ligeledes maatte Erik, Thor
leifs Broder, der ogsaa havde deeltaget i Forbrydelsen, stille Borgen
for, at han skulde indfinde sig i Tunsberg. Herom udstedte hine tre
Mcend Vidnesbyrd. Man maa heraf slutte, at Hr. Ivar i Førstnin
gen af sin Gmbedstid har mM nogen Modstand af Bonderne, men med
’) vip!. N. I, 215^
’) vip!. N. 11. 216. 217. Bjsrgulf kalder sig ikke Lensmand, men Ombuds«
mand. «åbenbart fordi han var i en hsjere og mere anseet Stilling end
Lensmandene; hans Sen Aste blev endo’g, som vi ville see, selv Sysselmand
efter Hr. Ivar (vip!. N. I. 34). Det er tydeligt, at Vjsrgulf har vcrret et
slags Vicesysselmand, da Hr. Ivar vel ofte var fravcrrende i Statsanlig
gender og desuden en Tidlang havde TunsbergS Syssel eller en Deel deraf.
s) Bratsberg, efter hvilken Syslen eller Lehnet, siden Amtet, senere benævntes,
maa saaledes allerede nu have vceret Sysselmandens Residens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free