Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Magnus Eriksftn.
Mardin, Hr. Ivars Ombudsmand, i Forening med den daværende Lag
mand Thord Thorgilsson, ligeledes om en Drabssag oppe fra Bohered
paa Grenland. Ifolge en med Hr. Ivars Lensmand Hallvard Thord
sm indgaaet Aftale indfandt saavel en af Drabsmandene, Thord Grjot
gardsson, som den Drabtes Farbrodre Bjarne paa Strand og Anund
sig paa Stevne for de navnte Embedsmand i Gestgaarden i Skien d. Bde
Marts. Lensmanden forte her Vidner paa, at begge Parter, hvor
iblandt og den anden Drabsmand, Tholf paa Eiken, havde vedtaget at
fremmode. Saaledes modte da de tre ovennavnte Personer, men Tholf
paa Eiken udeblev. Thord forte nu Vidner om, at Tholf paa Eiken
noget for Pints Aaret forud, paa Engen ved Gaarden Maage, gav
Olaf paa Strand med begge Hander et Breedorehug mellem Skuldrene,
medens Thord gav ham et Hug i Foden, hvorfor Olaf sagde : „saart
er mig det Hug, som Thord hugg mig i Foden ; men jeg doer af det,
som Tholf gav mig mellem Skuldrene". Derpaa fortes andre Vidner
paa, at Tholf den folgende Dag, som han og de roede paa Nornsjo og
befandt sig udenfor Michelsberget, tog sin Ore op, saa paa Eggen og
sagde i „den er just ikke haard den Ore, min Maag Olaf gav mig
igaar ; jeg hugg ham tvehandes eet Hugg mellem Skuldrene, men Oren
lagde sig og gleed af paa Brynjen ; Gud give, at han dog nu var dod".
Heraf seer man, at Tholf, uagtet han var besvogret med Olaf, dog
maa have haft et uforsonligt Had til ham, ligesom og, at Kampen imel
lem dem ej kan have varet noget almindeligt Overfald, men snarere var
en aftalt Tvekamp, eller at Olaf idetmindste maa have varet belavet paa
et Angreb, siden han bar Brynje. Endnu saa sildigt som 1349 finde
vi Ivar Agmundsson i en skarp Skrivelse havdende Ret og Orden mel
lem tvende Brodre, Aslak og Nerid, der nys havde nedsat sig i Orda
len i Bruggabergs Sogn. De havde varet uenige om en Gaardpart,
som Lagmanden havde tilkjendt Nerid ; alligevel havde Aslak forholdt
Nerid den, saaat denne maatte sende sin Son til Hr. Ivar med Klage.
Denne strev strax, at Aslak ufortovet skulde lade sin Broder nyde Ret,
og at begge hans Ombudsmand i Forening med andre Mand skulde
megle mellem dem; han stutter med de Ord: „det passer sig ingenlunde,
at I to farer saaledes frem strax efter at I ere komne til Bruggabergs
Sogn, og endydermere ere Brodre i og viid du ogsaa for vist, Aslak,
at hvis du herefter findes gjenstridig i denne Sag, da stal du blive sag
sogt som gjenstridig, og alle de andre, som heri samtykke med dig"
Fra de ovrige Egne af Norge hore stige Drabsbreve, som de nys
°) Brev nf 27de Marts i Nipl. N. 11. 30!.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
