Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
1320-1350. Tildragelser i lemteland.
meddelte, til de stsrste Sjeldenheder, undtagen fra lemteland, hvis afson
drede Beliggenhed paa Grcendsen og lssere Forbindelse med de ovrige Dele
af Riget formodentlig har gjort Indbyggerne mere hensynslose og uregjerlige.
Det er ikke uden Interesse, her i Korthed at gjennemgaa de vigtigste i dette
Landstab forefaldne Begivenheder. Ni have allerede tidligere feet, at i
Krigen 1308 og 1309 gjorde de Svenske et Indfald i lemteland, hvil
ket dog ej synes at have hast videre Folger. Hr. Une Petersssn var
da Sysselmand Siden tales der ikke om nogen Fare for Erobring
eller Frafald, men derimod var der idelige Stridigheder med Grkebisto
perne af Uppsala om det disse tilhorende Laxefiste i Navund (Ragunda)
paa Grcendsen mod Helsingeland, hvilket lemterne, som det synes, ej
kunde lade vcere i Fred, men idelig forgreb sig paa, foregivende at
Larevirket hindrede Laren fra at gaa op i Elven, saa at de ingen Fist
kunde faa. Erkebiskop Olaf klagede herover for Drottseten, da Kongen
om Vaaren 1326 var kommen til Ljodhuus, og Drottseten overdrog da
ved en kongelig Skrivelse, dateret Baagahuus d. 17de Juli 1336, den
davcerende Sysselmand Hr. Hallstein Thorleifsssn eller hans Ombuds
mand og Lagmanden Arne at undersoge Sagen og skaffe Erkebiskopen
Ret mod dem, der gjorde ham Fortred 2). Dette synes ogsaa at vcere
steet, og Voldsmendene domte til at bode, men Erkebiskopen eftergav
dem disse Boder, formodentlig i Haab om at Mildhed bedst vilde bero
lige dem. Heri bedrog han sig dog, thi under hans Eftermand Peter
begyndte det samme Uvcesen igjen, saaledes som vi ovenfor have beret
tet"). Grkestolen havde imidlertid erhvervet hele Fiskeriet, og Erke
biskop Peter havde oprettet et nyt Laxevirke, der formodentlig forekom
Vsnderne ovenfor altfor meget at udestcenge Fisten, thi de brod det ned,
uagtet Erkebiskopen havde udtaget kongeligt Vernebrev derpaa, til deres
egen Skade, som de siden fik fole, oa Erkebiskopen atter visiterede i
1341 4). To Aar senere udstedte Kong Magnus fra Helsingborg et
alvorligt Brev til Vsnderne i Brekke Sogn, fordi de havde vovet at
unddrage sig fra at betale den Told til det kongelige Capell i Sunde,
som allerede Kong Sverre havde foreskrevet, og som kaldtes „Sunda
maale". Han bod dem nu „under deres Fred" at betale denne Told
’) S. o. IV. 2. S. 514.
2) vipl. IV. IV. 168. Den her ncevnte Hr. Hallstem var en af de gamle Her
rer, fra Kong Haakons Tid, der allerede i 1303 anvendtes som overordentlig
kongelig Ombudsmand i Thrsndelagen, hvor han synes at have haft hjemme,
vipl. IV. 111. 53, jvfr. ovf. IV. 2. S. 388.
2) S. o. S. 326—327.
4) See fremdeles ovenfor S. 327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
