Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Magnus Eriksftn.
Stevne, hvorved to Mcend fra hvert Sogn i hele lemteland fremmsdte, hele
Almuen for den Vanheder, de havde tilfsjet ham ved at lade Klagebrevet gaa
til Kongen og Raadet : han har altsaa anseet dem alle deelagtige deri.
Men de Indstevnte svarede paa Almuens Vegne, at de flet ikke vidste, hvad
der stod i Brevet, og at det aldrig havde vceret deres Hensigt at trcede
deres Sysselmands Wre for ncer i stort eller smaat, klagende meget
over dem, der bevarede Landskabets Segl og dicterede Brevet, at de
forraadte baade Landet og Sysselmanden med deres Bagtalelse og Usand
ferdighed: de havde ikke samtykt i andre Artikler end nogle, der inde
holdt en Bsn til Kongen om Landets Tarv med Hensyn til Skat og
Kjsb. (30te Decbr. 1347)’). Hermed var dog ikke Sagen endnu gan
ske afgjort, thi i det fslgende Aar maatte Kongen sende to soerstilte
Ombudsmcend sot at paadsmme alle Stridigheder mellem Nikolas og
Almuen. Disse indkaldte nu den Mand, der havde haft Landskabets
Segl at forvare, da Brevet blev strevet, for sig til det almindelige
Thing, kaldet lamtamot, som Ugen efter Gregoriimesse hvert Aar
plejede at holdes ved Berg paa Frossen Manden heed Gunnar paa
Vambestad. Han msdte frem og blev nu dragen til Ansvar, fordi han
havde beseglet Brevet, i hvilket det blandt andet stod, at Nikolas havde
odelagt Landet saaledes, at det vilde blive übebygget, saafremt han len
ger skulde blive i Embedet. Gunnar maatte erkjende, at han baade
havde haft Seglet, og at Brevet ej blev oplcest for Almuen fsr Beseg
lingen, og heller ikke senere fsrend det blev fremlagt for Kongen. Da
nu den tilspurte Almue fremdeles neglede al Deelagtighed heri, og Gun
nar ej kunde bevise Rigtigheden af hiin Paastand, blev han dsmt i en
Bod af 3 Mkr. Guld. Nogle faa Dage senere udstedte de samme det
Vidnesbyrd, at de hsrte Nikolas baade paa Mots-Thinget, Lyktar
opncevntes til Dom, var formodentlig norske, sijont det ikke saa godt kan
sees af Navnene.
i) vipl, N. 11. 287.
’) Dette saakaldte sl>mtl»mot (lemternes Mode) som man ved at
sammenligne en Mcengde Breve indbyrdes kan see, paa den ovenanførte
Tid, ved Berg, eller som det heed „under Berg" paa Frosoen. Denne
Uge kaldtes motZ-viKa (Modesugen). Tydeligst fremgaaer det af to endnu
utrykte Breve i det svenske Rigsarkiv af 4345, det ene indeholdende en
Dom af Sysselmanden og Lagmanden over Nikolas Hallsteinsftu, hvori
det udtrykkeligt anftres, at denne betalte noget Jordegods m. m. i Be
der, det andet indeholdende Qvittering for den samme Udbetaling ; det
fprste er dateret Fredag efter Gregoriimesse, det andet Fredag i Motsveken,
aabenbart paa samme Dag, 18de Marts. Derfor er Brevet No. 429 i
vip!. iV. 111. urigtigt henftrt til 20de Juni 1380; det er nemlig udstedt paa
Onsdag i lamtamot, altsaa 21de Marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>