Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
1320—1350. Tildragelser i lemteland.
thinget og andre Stevner dagligen byde sig til at svare hver Mand, der
havde noget at klage paa ham, Ret efter Loven, men at ingen fremstod
med nogen Klage. (Marts 1349) ’). Og da alt dette var indberettet
til Kongen, udstedte denne fra Stockholm (23de Juni 1349) et Forbud
til alle og Enhver mod at forurolige Nikolas, iscer da han selv havde
forbeholdt sig at afgjore de Klager, som endnu maatte fremkomme mod
ham -). Hvorledes nu den egentlige Sammenhcrng er med dette, er
vanskeligt nok at sige ; flere senere Breve synes dog at vise, at han
lagde serdeles megen Vind paa at skaffe sig Privat-Ejendomme, hvilket
vel ikke just altid skete, uden at han anvendte den Indflydelse, hans Em
bede staffede ham, til at fremme sine Hensigter. Men Indbyggerne vare
vist ogsaa mere end almindeligt uregjerlige og gjenstridige. Til hvilke
yderligheder det kunde gaa, endog naar det alene gjaldt Lovenes og ret
mæssige Dommes Overholdelse, viser en Sag, som foregik netop under
den Tid, da Sysselmanden og Almuen laa i Tvist med hinanden. Paa
en Gaard ved Navn Forneby var der steet et Barnemord, for hvilket
Bonden Eriks Datter Groa sigtedes, ja, det synes endog, som om hun
selv havde fsdt Barnet til Verden. Nikolas Sysselmand lod hende
paagribe og bringe for sig ; i Forstningen benegtede hun at vide noget
om Mordet, men da en Leje-Kone, som havde vcrret paa Forneby paa
den Tid, Mordet stete, vidnede imod hende, gik hun til Bekjendelse, og
at Barnet havde varet levende fodt, samt at ogsaa hendes Broder havde
vceret tilstede ved Drabet. Groa blev nu sat i Forvaring, og hendes
Fader Erik, der opholdt sig paa et andet Sted, ifolge Kongens Bud og
Brev indstevnet for Sysselmanden, og, som man af Brevet erfarer, ej
alene for denne, men ogsaa for andre Sagers Skyld, der maa have vce
ret af stor Vigtighed, sidender var gaaetlndberetning derom lige til Kon
gen, og denne selv greb ind. Erik vilde i Forstningen ej lystre Stev
ningen, forend hans Frcrnder havde underrettet ham om den Ulykke, der
var steet paa Forneby, og endda, heder det, torde han ej komme for
Nikolas, forend der under Megling as Presten i Sunde, Lagmanden
Laurents og to kongelige haandgangne Mcend var taget en Dag imel
lem dem, saa at han og hans Mcend til den Tid skulde nyde fuld Fred
for Nikolas og hans Svene, og disse omvendt for hine. Dette seer
ncesten ud, som om Erik og Sysselmanden havde ligget i formelig Feide
>) Hipi. N. 111. 266.
’) vipl. N. 111. 269.
3) See herom vipl. «. 111. 250, 251, 253.
4) Denne Erik kaldes „Gumma-Arve".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
