Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
1320-1350. Tildragelser i lemteland.
kommen for at angribe Tborkell, eller var Netstilstanden saa usikker, at
han maatte gaa bevæbnet. Drabssagen skulde uu undersøges, men det
var endnu itte steet, da Kongen selv ved Skrivelse fra Baagahuus af
17de Juni 1336 befalede Hallvard Lagmand og tre andre Mcrnd at
gjore det, for siden at indberette derom paa sedvanlig Maade, og ind
drage alt Thorkells Gods under Kronen, hvis han befandtes at vcrre
Übodemand, men i modsat Fald at skaffe Frcrnderne Boder og Kongen
Thegn og Fredkjob. Denne Befaling blev dog ikke udfort forend i
1339, da Thorkell imidlertid var forsvunden, saa at Ingen vidste, om
han var levende eller dod. Undersogelser anstilledes paa Thinget i
Marts Maaned; sideu kaldte hiue Mcrnd aatte andre i Dom med sig og
tildomte Olafs Sonner 9 Mkr. Guld, samt Kongen 8 Ertoger og 13
Mkr. i Thegngilde, og Fredkjob efter hans ncrrmere Bestemmelse. Her
om sendte de da endelig Skrivelse til Kongen, dateret 27de October
Man skulde ncesten formode, at der i den ncermeste Tid efter Hr. Gu
thorm Helgessons Nedleggelse af Systen indtil henimod 1338 ikke var no
gen egentlig Sysselmand, som knnde holde Orden. Ustyrligheden hos
Indbyggerne, forenet med det scrregne Forhold, lhvori de stod til den
svenske Kirke, der maatte formodes at kunne gjore deres Hengivenhed
for Norges Krone noget usikker, var det vel, som, iscrr for Unionen
med Sverige, og i dennes forste Tider, bevcegede Kongen til altid at
besette Landskabets vigtigste Embeder, Sysselmands- og Lagmands-Em
bedet, med Mcrnd fra audre Kanter af Riget. De os bekjendte Syssel
mand efter Hr. Une Petersson i Kong Haakons Dage var nemlig fsl
gende.’ Hr. Hallstein Thorleifsson, fra Throndelagen, omkring 1326
(see ovenfor). Hr. Guthorm Helgesssn, fra Bergens-Kanten, omkring
1333 -); den i det forhen omhandlede Klagebrev fra Predikebrodrene i
>) vipl. Bv. 3226, (Dipl. ?f. V. 114), 3454.
2) Om Hr. Guthorm Helgesssn er der hist og her ouenfor talt. Han deeltog
i Unionsacten i Oslo 1319, deeltog i Forhandlingerne paa Bagahuus om
Kongens Syster Euphemias Giftermaal 1321 (vip!. «. I!l. 125), var Sys’
selmand i Bergen 1325 (see Brev af 4de April, Dip!. U. I. 139) og sand
synligviis ogsaa i 1327 (see Brev af 15de Novbr. sst. 191); opholdt sig
endnu i Bergen den 11te Septbr. 1332 (sammesteds 220), og ncevnes ende
lig den 27de Januar 1333 som Sysselmand i lemteland, idet han, formo
dentlig paa Kongens Vegne, gav Stuekarlen Lodin Thoresson paa Nauun
de-Ekogen en Deel af Gaarden Ansasjo. der skulde ligge under Capellet der
paa Skogen, men bruges og nydes af Lodin og Arvinger, saa lcenge de tjente
Capellet ordentligt, (det vil sige som Stuekarle, see ovenfor IV. 2. S. 507).
Siden horer man ikke mere fra Hr. Guthorm, og formodentlig er han kort
efter dod, eller vendt tilbage til det sydligere Norge. Ivfr. Munthe i Smll.
I, S. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
