Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1330—1345. Bygninger. Husenes Mcengde. 387
Utrolige Bugter og Kroge, fornemmelig over Hojder, der laa udengjerdes
og ej var bekvemme til Dyrkning, men desto lettere at gjore farbare,
end de lavere og sidere Strikninger, hvor man iscrr i de Tider hyppi
gere modte Myrstrcrkninger, og hvor desuden mange Elve eller Bette,
der paa hojere Steder kunde vades over, eller idetminoste vare smale,
trcrngte til store og kostbare Broer.
Med Hensyn til Maaden, hvorpaa Venderne opforte og indrettede
fine Huse, da lader det ej til, at man endnu i nogen vcrsentlig Grad af
veeg fra, hvad der fra eldgamle Tider var Skik og Brug, undtagen
maastee bos de rigeste og fornemste Familier, der kjenote mere til de
Forbedringer, som i andre Lande vare indforte, og nogenledes kunde
efterligne dem. De storste Forandringer af dette Slags maatte opstaa,
eftersom Glasvinduer bleve mere og mere almindelige, og man derfor ikke
for Lysningens Skyld var afhængig af Ljoren, men kunde indrette flere
Vcrrelser under eet eneste Tag. Men Glasvinduer herte vistnok i denne
Tid endnu til de meget kostbare Artikler, der sjelden eller aldrig anvend
tes af Almuesmanden, ellers vilde man have seet Glas opfort blandt de
Varer, som de fremmede Kjobmend sedvanligviis plejede at bringe til
Landet. Men det ncevnes siet ikke, og saaledes maa man formode,
at det heller ikke plejede at komme paa Markedet i Norge, men at den
Riigmand, der behovede det til sit Huus, eller den Viskop, Kirkefor
stander eller Menighed, der behovede det til en Kirke, lod det fornodne
Forraad deraf sirrstilt bestille i Udlandet. Forresten var Husebygnin
gerne paa de fleste Gaarde endnu uforholdsmessig talrige, endog i Byerne.
Endnu ved Aarhundredets Slutning siges der, at Finnegaarden i Bergen
indeholdt 75 „Huus" og 8 Stuer’). Ved Skiftet, som 1314 fandt
Sted mellem Arvingerne efter Brynjulf Jonsson paa Hvaal i Sogn, blev
endogsaa Bygningerne paa Gaarden deelte, og her omtales foruden Ild
buus, Lade med Skytje, Fjos, Laave, Hestehuus, ogsaa Mykle-Stuen,
Fruens Stue, Pigestuen Vcrvestuen, Bukonestuen, Indre
huset, og Verkmandskleven, som om disse Stue’r alle vare sårskilte Byg
ninger-). Men Bygningsmaterialet, Tommer, var ogsaa forhaanden i
saa stor Overflod, at man ej behovede at spare. Dertil var den alminde
lige Sikkerhed saa stor, at man ej behovede at befeste sine Gaarde og
trcrnge sig sammen paa et lidet Rum. Dette havde imidlertid den For
dret, at Sundheden bedre kunde bevares, ligesom der da heller ikke naev
nes noget om Sygelighed i Landet, med Undtagelse af den paa Vestlan
det herskende Spedalskhed, formedelst hvilken allerede i det foregaaende
’) vipl. Noi-V. I. 590. Det er af 1403, men de Huse, der stod i 1403, havde
vel ogsaa staaet der i det sidste halve Aarhundrede.
’) vip!. Noi-v, VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
