Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Magnus ErjlssM.
Dette System har formodentlig iscer befestet sig under Kong Magnus’s
Mindreaarighed, da man ogsaa egentlig kan sige, at de haandgangne Mcrnd
med Drottseten i Spidsen forte Regjeringen. Men derfor var det nu
vel og, at man ikke, som for, kunde lade det bero ved den Megling
af Stallaren og Merkesmanden, som Hirdskraaen i saadanne Tilfcelde
paabod °), thi den var ligeledes alene beregnet paa de Tvistemaal, der
kunde forfalde mellem de ved Kongens Hof til Tjeneste forsamlede Kongs
mamd, men at man til Behandling af alle de Hirdsager, der strommede
ind fra alle Landets Kanter, oprettede det scercgne ovenfor (S. 65) om
talte Lagmands-Embede for Kongsgaarden eller Hirden, under
hvilket man netop seer det her omhandlede Slags Sager at vcere henlagte.
Det er endog ikke saa usandsynligt, at Stallare- og Merkesmands-Em
bederne overhoved ’tabte deres Betydning, eller endog aldeles ophorte,
thi vel finder man Hr. Paal Eriksson kaldet Merkesmand, endog efterat
Kong Magnus var bleven myndig-), men som oftest forer han dog ikke
denne Titel, saa man derfor skulde fristes til at ansee den for temmelig
betydningsløs, og kun indrommet ham for hans Livstid, efter hvilken
den virkelig ogsaa synes at ophore, ligesom man heller ikke finder synder
lig Spor til, at Stallare-Verdigheden har staaet ved Man seer
desuden af den nye og scrregne Betydning, som Drottsete-Embedet un
der Formynder-Regjeringen fik, en Betydning, som Hirdskraaen ikke
kjcnder, men som derimod Embedet havde i Sverige og Danmark, at
Hirdstraaens Ordning af Hof-Embederne under Formynder-Negjeringen
Guthormsftn opncevnte Ser Mands Dom i Anledning af lemtlendlngernes
Klage over Nikolas Sysselmand, der allerede havde vceret paademt af Thrond
Kongslagmand (s. o,) o. s. v. Man maa ellers gjere Forssjel paa de
Tilfelde, i hvilke en Lagmand paa egen Haand har taget sig en Meddommer,
ofte en Collega, f. Er. naar Thorvid Throndsen, Lagmand i Tunsberg, den
15de Marts 1329 tog Hr. Guthorm Kongslagmand med i at paademme en
Sag (l)is)l. ?i. !. 20), og hvor to eller fiere Lagmcend domme fcelles, og det
som oftest i Forening med andre Dommere, der uvaatvivleligt have vieret be
skikkede af Kongen eller Hirdstjoren. Domme af fyrste SlagS ere som oftest
kun udferdigede under den egentlige Lagmands Navn".
>) Sce Hirdskraaen Cap. 22, 23. „Stallaren", heder det, „er forpligtet til at vcrre
paa alle Stevner af Hirden og Gesterne og forlige dem i alle Sager, som
de ere uenige i, cg hvortil han er beordret efter Kongens Naad. Merkesmandens
Pligt er at vcere paa alle Stevner af Hirden, Gesterne, og alle Kongsmcend
,ned Stallaren og forlige dem i alle Sager, hvorom de ere uenige inden Hir
den ester Kongens Vud og Naad".
’) Kong Magnus kalder ham saaledes i Vrev af 24de April 1332, vip!. Uurv.
I. 217.
2) Der ncrvnes vel en Nikolas Stallare 1333 (vipl. ?i. V. 95), men han kan
ej have vceret kongelig Stallare, da han ej ferer Herretitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
