Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
1320-5350. Haandgangne Mcend.
undergik en betydelig Forandring og Tillempning efter de i Sverige be
staaende Forhold. Hertil kom, at Stallare- og Merkesmands-Verdig
hederne, der ifolge Hirdskraaen skulde medfore Lendermandsret, nu efter
Lendermandsverdighedens Ophcrvelse egentlig ikke lamger passede i det
ovrige System, og at man derfor har ladet dem blide übesatte efter de
Mands Dsd, der beklædte dem under Kong Haakon Derimod har
man maaftee i deres Sted udncrvnt en eller flere Hirdstjorer, idetmindste
have vi seet (S. ’186), at Hr. Agmund Guthormsson paa Thumn
i 1336 kaldtes „Hirdstjore i Viken". Hans Forretninger sees deels at
vcrre en Sysselmand i Districtet, deels ogsaa en Befalingsmands eller
kongelig Ombudsmands inden Hirden. Formodentlig var da hans egent
lige Hverv at forestaa Hirden, der rimeligviis endog havde sin faste Sta
tion i Viken, det vcrre sig nu paa Baagahuus, i Konghelle, i Borg,
Oslo eller Tunsberg, hvad enten Kongen var tilstede i Landet eller ikke,
og dermed har han da og forbundet en Sysselmands Forretninger i de
ncermeste Districter, maastee saameget mere, som idetmindste den nordligste
Deel deraf, Follo med endeel af Oslo Syssel,’ engang for alle var stjen
ket til Mariekirken i Oslo, hvis Forstander vel ikke altid kunde undvcrre
den verdslige Hjelpi). Formodentlig blev denne Hirdstjore-Verdighed i
Landet selv ikke oprettet fsrend paa den ovenanfsrte Tid (1335), efterat Kon
gen selv havde overtaget Regjeringen og erfaret Normcrndenes Misnsje med
hans hyppige og langvarige Fraværelser i Sverige, thi under Formynder-
Negjeringen maatte det netop vcere Drottsetens Sag at varetage hine
Forretninger inden Hirden. Derimod have vi seet, at de kongelige Stat
holdere paa Island nu kaldtes Hirdstjorer; det var ogsaa aldeles nød
vendigt, at de beklædtes med Hirdstjore-Verdighed for at kunne stifte Ret
mellem de mange haandgangne Mcrnd, der befandt sig paa Oen, og som
ikke ved enhver Lejlighed kunde stevnes over til Norge. T>e Mcend, der
’) Merkeligt nok er det her at legge Merke til den Forstjel, som der paa bet
ovenfor anfsrte Sted af Forordningen af 1303 om haandgangne Mcends Skyl
dighed m. m., findes mellem Udtrykkene i den lcrngere og den kortere Bear
beidelse; medens hun, der aabenbart er den oprindelige, siger „saasnart det
bliver ham tilsagt af Merkesmanden", heder det i en anden, der formodentlig
er et meget yngre Sammendrag: „saasnart det bliver ham tilsagt af Lag
manden eller Sysselmanden". Dette er et umiskjendeligt Tegn paa, at Mer
kesmandens Embede enten var ophert, da Sammendraget gjordes, eller at
det havde tabt sin Betydning.
2) Det er dog forresten not muligt, at da Hr. Agmund i 1336 bsb Lagmanden
i Oslo at paademme en Sag mellem Oslo Nonnekloster og Hovedøens Klo
ster, var det netop i Vacancen, da der endnu ej var nogen Provst ved Marie
kirken; Erling Gullerftn synes nemlig ej at vcere bleven Provst fsrend 1337,
s. o. S. 148.
Munchs Histone. Anden Hovedafdeling. /. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
