- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
439

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1336 4350. Kongens Bestræbelser for at forbedre Kroninbtcrgterne. 439
skattepligtigt til Kongen eller ikte!). Hovedforanstaltningerne, hine for
omtalte udtrykkelige Forbud mod yderligere Indkjob af Gods, synes
dog ej at have fundet Sted forend ti Aar senere saa varsomt maatte
han her gaa til Verks lige over for et Aristokrati, der allerede var
voxet Kronen over Hovedet. I Norge finde vi og, at han omtrent
samtidigt gjorde Foranstaltninger, der tildeels synes at have samme Oje
med, nemlig at skaffe Kronen tilbage de Indtægter, den uretteligen havde
mistet, og forebygge lignende Tab for Fremtiden. Allerede de Forholds
regler, hvorom Bistov Haakon taler i sine Breve af .1338—40, angaa
ende Mynten og andre Anliggender torde vel for en ikke ringe Deel
staa i Forbindelse dermed, ssjont de rigtignok i Hovedsagen fremstillede
sig som Folger af de Klager over siet Forvaltning, som de misfornojede
Stormcrnd havde udtalt (s. o. S. 238, 239). Gn meget rimelig
Grund at paaberaabe sig for Undersogelser og Gfterrcgninger af Kronens
Indtægter i Norge havde Kongen her i den paa Vardberg vedtagne Be
stemmelse, at Kongesonnen Haakon skulde saa Regjeringen over Norge,
naar han blev myndig, thi da Kongen agtede at forbeholde sig selv en
kelte Dele, navulig Skallandene, som etslags Appanage, maatte det og
falde af sig selv, at Kronindtcegterne noje bestemtes for siden at deles
mellem ham og sonnen. Hvad nu end Aarsagen har vcrret, saa see
vi, at der virkelig i Aarene 1344—46 skete nojagtige Undersogelser
over Kongens Jordegods og Indtcegter idetmindste i det sydlige Norge.
I Marts 1344 reiste de ovenfor omtalte Kongsmcrnd Aamund Nikolas
son og Thorgils Smidsson fra Heredsthing til Heredsthing i Vor
gesyssel og optoge paa hvert Sted i Forening med enkelte af de tilste
deværende Thingmcrnd en Liste, forst over Krongodset, siden over Lide-
Tallet i Thinglaget, den forste, som man tydeligt nok kan stjonne, til
Beregning af Landskylden, den anden til Beregning af Ledingen. Der
findes endnu to Brevskaber fra denne Omreise, det ene vedkommende
Idde, det andet vedkommende SkMergs Thinglag; de ere begge affat
tede i samme Form som Bevidnelser af hine Thingmoend om, at de
ncrvnte Herrer med dem efterregnede Krongodset og Lide-Tallet og op
tog Listerne, som meddeles i sin Heelhed Det kan alene betragtes
>) See Ml»l. Bv. 3571, Fortegnelse, optagen paa Erkebiskop Peters Befaling,
over det Gods, der siden Kong Byrges Kryning var lommet under forskjellige
Kirfer l Uppsalas Diocese, med udtrykkeligt Tillcrg om, hvorvidt det er frit
for Skat til Kongen eller ej. Det er vistnok en aldeles rigtig Gjetning af
Styffe (l. c.), at denne Fortegnelse er foranlediget ved en eller anden For
anstaltning af Kongen.
!) See Kongens Brev af 10de Oct. 1351, Porthans SyNoge p. 94.
’) See Brevene af 15de og 17de Marts 1344, vipl. N. IV. 278. I det fsrste
er det Aslak, Presten paa Idb, og tre Vender, som bevidne, at de to konge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free