Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
1347. Kong Magnus’s Andragender til Paven.
traf vist meget hyppigt. Formodentlig havde man og Falke ved de an
dre Fehirdsler, men neppe saa mange som i Vergen, thi her indbetaltes
alle de kongelige Rettigheder fra Island, hvor isoer de fleste Falke fan
gedes. Besynderligt skulde det vcere, hvis Kongen virkelig har haft nogen
Fordeel af dette Falkesalg. Men alene det, at han forssgte derpaa, viser,
i hvilken Nsd han maa have befundet sig, thi hans Forfedre vilde vist
have fundet det under sin Verdighed at selge Falke og ikke forcere ’dem
til fremmede Fyrster.
Dette Andragende var ellers ikke det eneste og vigtigste, som Kon
gen ved denne Lejlighed lod fremsette for Curien. Han indgav en heel
Mcvngde Anssgninger og sendte dem to af sine Capellaner, nemlig Mag
nus Osteinsssn af Surunda, Chorsbroder i Linksping og Skara, og
Tidemann Ulfredsssn, Canonicus i Aabo. Han medgav disse ogsaa
flere Forceringer til Paven, hvoriblandt endeel hvide Falke. Den mcrke
ligste og vigtigste af disse Anssgninger varet fornyet Andragende om, at
den danske Konges Afstaaelse af Skaane og Halland m. m. maatte blive
bekrceftet af Curien, hvilket, som vi erindre, Pave Clemens’s Formand
havde afslaaet, under Paaskud af at man ikke havde underssgt Forhol
dene og hsrt alle rette Vedkommendes Forklaring. Kongen anfsrte til
sin Fordeel, at Skaane, Halland, Vleking, Lister og Hveden laa i Sam
menhceng med Sverige, og var i sin Tid ved hans Dristighed saavel
ved Kjsb, som ved anden Adkomst blevne erhvervede fra den danske Konge,
over hvilken Asstaaelse authentiste Brevskaber vare blevne oprettede, for
synede med begge Kongers Segl, og Gjenparter af disse Brevskaber ved
lagdes, da man ej torde udsette Originalerne selv for Faren af at brin
ges den lange Vej. Det er ikke saa usandsynligt, at de nys omtalte
Forhandlinger om Halland, som Kong Magnus formodentlig har haft
med Kong Valdemar, og den fuldstcendige Afbetaling af Kjsbesummen
har ladet ham ansee dette for en passende Tid til at fornye Andragendet ;
han har maastee og ventet sig stsrre Medgjsrlighed af Clemens, end af
Venedict. Paven synes ogsaa selv at have modtaget Andragendet med
Erlingsssn (sammesteds S. 104), og endelig den 31te Januar (sammesteds
S. 113): „Saavldt vi erindre, have vi henvendt os til Eder om Thomas
stotfie’s Erende, og bede Eder endnu engang, medens Provsten er saa ncer
vor Herre Konge, at erfare, hvorledes han vil have det tilendebragt". Det
er ikke usandsynligt, at denne Thomas stotsie stod under Beskyttelse af Enke
dronningen, den davcerende siotsie Konges Fadersyster. Uagtet vel de steste
Falke kom fra Island og Norge, sees der dog ogsaa at have vceret drevet
Falkefangst i Sverige og Finland, saaledes er der et Brev fra Kong Magnus,
dateret Svartsjs den 25de Marts 1355, hvorved han overdrog Alvastra Klo
ster Falkefangsteu ved Gaarde« „Svcrsthinger", og i Kongens svenske Testa
mente (see ovenfor) ncevnes blandt Indta-gterne af Finland ogsaa „Falkelejet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
