- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
474

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474 Magnus Eriksson.
i Sverige ogsaa i de ncermest foregaaende Aar, lige fra Fredsslutningen
af, er formodentlig ej mindre at tilskrifte hans Ifter for at drifte denne
Sag, end hans Samvittighedsfuldhed i at udfsre sine Dommerpligter,
og naar vi ret betragte denne hans Virksomhed, maa vi atter erkjende
hans oprigtige Iver og utrættelige Bestræbelser for at fremme sine Un
dersaatters Tarv og raade Bod paa de Onder, der under Formynder
regjeringen havde indsneget sig. Udkastet til den nye Lov var ferdigt i
Begyndelsen af 1347 og skulde prsves samt antages paa et Raadsmode,
der afholdtes i Orebro strax efter Paaske (i April Maaned). Denne
Lovbog kunde vel neppe egentlig vcere Frelsemcendene behagelig, da den
nsjedes med alene at tage billigt, men ikke utilbsrligt. Hensyn til deres
Fordringer, og saaledes hverken opoffrede Kronens eller Folkets Rettig
heder, navnligt udtrykkeligt bersrte Tilbage-Erhvervelsen af de Kronen
frakomne Ejendomme. Alligevel blev den vedtagen af de verdslige Her
rer; derimod indkom der Protester fra Geistlighedens Side omtrent af
samme Slags som de, der i sin Tid af Norges Geistlighcd fremsattes
mod Landsloven. Disse Protester synes dog ikke at have hindret dens
Antagelse og Anvendelse i alt, hvad der vedkom den borgerlige Lovgivning,
idetmindste saalcenge Kongen endnu nogenledes kunde haandheve sin Myn
dighed og sette sin Vilje igjennem. Da han endelig, som fti ville see,
laa under i Kampen med det overmegtige Aristokrati, blev ftel ogsaa hans
nye Lovbog, som man senere har kaldet Medal-Lagen, tilsidesat, indtil
den endelig omtrent hundrede Aar senere med hsjst übetydelige Foran
dringer blev gjenindfsrt^).
Imidlertid gik Negjeringsforretningerne i Norge sin Gang, idet
Cantsteren fremdeles i Kongens Navn udstedte og beseglede Breve, og
forsamlede Raadsherrer, det vcrre sig nu en fast nedsat Commission, eller
forskjellige til sårskilte Msder sammenkaldte Herrer, afgjorde endog meget
vigtige Anliggender. Saaledes blev den 12te Januar hiin Dom afsagt
») Om MedaNagen, see Lagerbring 111. 245, 380, 545 fgg., hvilket her har
vceret min eneste Kilde, da Loven selv med Apparater endnu ej er udgiven,
skjent med det forste en Udgave, der vist intet lader tilbage at enske, sial
kunne ventes fra vr. Schlyters kyndige Haand, At Loven virkelig blev an
tagen, seer man blandt andet deraf, at Hr. Ketil Glysing, Fru Cecilia
Glysingsdatters Broder, lod sig den 3die August 1354 af Kongen give Stad
festelse paa et af hende udstedt Gavebrev, hvorved hun, „i de gamle Love"
ssjenkede ham og Arvinger noget Jordegods „med Feste og Skjel og alle
ostergMe Love"; Kongen bad, at ingen skulde gjore Ketil eller hans Arvin
ger Ejendommen derover stridig under Paassud af, at Gaven var „skeet i de
qamle Love, forend de nye gaves eller l.ystes". Altsaa blev den n»e Lov lyst
til Thinge, Der gives ogsaa fiere Haandssrifter af den, men uden Kirkebaal
kerne, formedelst de Geistliges Protest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free