- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
496

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496 Magnus Triksssn.
demars List og Magnus’s Godtroendhed. Men endog som saadan vilde
den ikke vcere uden Betydning. Snarere skulde man dog vcere tilbsjelig
til at tro, at Valdemar endnu ikke efter Loste havde fremskaffet de Brev
staber, han ifolge den sidste Fredsslutning var pligtig at udlevere i be
seglet Stand, og at han havde forstaaet at berolige Magnus ved alftens
Udflugter og glimrende Lofter. Valdemar gik over til Mecklenburg med
en Hoer, herjede Oen Poel ved Wismar og erobrede Stargard, men
blev her belejret af Hertug Albrecht og slap kun ud, da Markgrev Lud
vigs Broder kom ham til Undsetning og nodte Albrecht til at ophede
Belejringen, ftjont denne i det paafolgende Slag vandt en betydelig
Sejr. Valdemar drog nu til Berlin, forfulgt af Albrecht, men her kom
det til Megling og Stilstand, og Tvisten blev virkelig henskudt til Kong
Magnus’s Afgjorelse, der skulde afsiges ved Pintsetid det folgende Aar.
Denne Afgjorelse kom dog ikke til at finde Sted, da Sagen allerede for
inden blev afgjort paa en anden Maade, idet Keiseren selv og de ovrige
krigforende Fyrster i Februar 1350 havde en Sammenkomst i Bautzen,
hvor den falske Valdemar erklæredes for en Bedrager, Ludvig fik Bran
denburg tilbage imod at hylde Keiseren som sin Lehnsherre og afstaa
ham Overlausitz samt gjore Afkald paa Lehnshojheden over Mecklenburg
m. m., og Kong Valdemar fik en stor Sum Penge i Krigsomkostninger.
Siden erkjendte ogsaa baade Albrecht og Barnim Kong Valdemars
Lehnshojhed for Rostock og Rugen, og desforuden aftaltes der (Bde Mai)
et Giftermaal mellem Albrecht og Kong Valdemars eldste Datter Mar
grete l). Margrete dode vel kort efter, men Albrecht reiste strax over
til Danmark og fik den yngre, forhen omtalte Ingeborg sat i hendes
Sted. Og hvilke lumske Planer der nu aftaltes mellem dem imod
Kong Magnus, sees bedst deraf, at det i Giftermaalscontracten selv
(udstedt fra Tornborg d. 23de Octbr. 1350) indfortes, at Hertug Al
brecht skulde hjelpe Valdemar til at vinde alle de Lande tilbage, som
hans Faderbroder Kong Grik og Fader Kong Christopher i sin Tid havde
besiddet 2). Thi at der herunder ikke alene forstodes Landene vestenfor
Oresund, men ogsaa Skaane, Halland og Bleking, erfares noksom deraf, at
Kong Valdemar elleve Dage senere fra Kjobenhavn gav Hertug Albrecht
Brev paa, at hvis det ved dennes Hjelp lykkedes ham at saa Helsing
borgs Slot i sin Magt, skulde han inden et halvt Aar derefter betale
Albrecht 10000 Mk. brendt Solv eller ogsaa stille ham Laaland til
i) See herom fremdeles Gram, Forbedringer o. f. v. See og Suhm XIII, S.
220—227, Brevet om Margretes Bortfestelse til Albrecht er trykt hos
Gram, !. c> S. 211—212.
) Giftermaalscontracten er trykt hoS Gram, l. c. S. 213—214.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free