- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
518

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

518 Magnus Eriksson.
gen, sikkert efter hans og Rådsherrernes udtrykkelige Tilsigelse. For
modentlig er det Hele gaaet saaledes til, at de her omtalte Foranstalt
ninger forst ere blevne aftalte paa et Naadsmode, med det Forbehold, at
de skulde trcrde i Kraft, saasnart Arne Eantsler havde overgivet Rigs
seglet, og Hr. Orm var bleven udnccvnt til Drottsete, medens Arne be
roligedes og overtaltes til at give sit Samtykke ved Loftet om Stavan
gers Bistopsstol, hvortil det ikke kunde vcere Kongen vanskeligt at for
hjelpe ham, og hvortil vi allerede have seet, at han virkelig blev valgt.
Hvad den Højtidelighed angaar, som Annalerne beskrive, nemlig at Kong
Magnus satte begge sine Sonner i kongelige Hojscrder og tildeelte dem
hver sit Nige, da er det ikke ret sandsynligt, at det er gaaet ganske
saaledes til. Thi for det forste kunde Overdragelsen af Sveriges Krone
til Erik ikke godt stee uden i selve Sverige og i af
det svenske Naad, for det andet var der ikke Tale om hans Succession
til Tronen forend efter Faderens Dod. Idetmindste kan det alene
have vceret Haakon, hvilken Kong Magnus beskikkede en egen Hird, thi hvis
Erik skulde have en Hird, maatte den da beståa af svenske Mcrnd, og de
kunne ikke der have vccrct tilstede. Muligt, at Kong Magnus, naar
han, som rimeligt er, efter de nye Bestemmelsers Vedtagelse i en stsrre
Hof-Cirkel, eller maastee endog paa et offentligt Mode, har bekendt
gjort Beslutningerne og hilset Haakon som vordende Konge, ogsaa har
haft Erik ved sin Side og ikke vel kunnet stillet ham, som den eldste,
ringere end Haakon, den yngste, isccr da han jo dog ogsaa var udseet
til Konge i Sverige, hvorvel i en fjernere Fremtid, ja maastee endog al
lerede hyldet. Men dette maa ogsaa have vceret det Hele. Forfatteren af
Beretningerne i Annalerne, der ikke omtaler Modet og Beslutningerne paa
Vardberg 1343, har maastee antaget, at alt, hvad der nustete alene som
en Folge af og Vekrceftelse paa disse, er fra forst af blevet besluttet og
anordnet i Bergen.
De her ved denne Lejlighed deels bekrccftede og fornyede, deels fra
Nyt af antagne Bestemmelser maa saaledes fornemmelig have indeholdt
disse Hovedpunkter:
1. Ten unge Kong Haakon forbliver herefter i Norge og faar
sin egen Hird med en Drottsete i Spidsen.
2. Denne Drottsete beklædes med samme Myndighed som Hr. Er
ling i 1323, saaledes at han i Forening med Ncmoet stal bestyre den
hele Forvaltning, have Fehirdslerne under sin Overopsigt og selv bessrge
de lobende Negjeringsforretninger, samt benytte Nigsseglet, dog endnu
kun i Kong Magnus’s Navn.
3. Fra hine Fehirdsler undtages Indtægterne af Skatlandene og
Haalogaland m. m., der forbeholdes Kong Magnus. Ligeledes synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free