- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
548

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

548 Magnus Eriksftn.
tede vigtigere Hverv, iscrr da vi ej alene erfare, at han under sin korte
Embedstid holdt et Provincialconcilium ’), paa hvilket saagodtsom alle
hans Formcrnds Statuter bleve samlede i eet Generalstatut, med Tilside
settelse af det Overstodige, men da vi ogsaa endnu besidde fra hans
Haand et udfsrligt Hyrdebrev til „alle Guds Venner i hans eget Bi
stopsdomme", indeholdende gode, kjcrrlige og letfattelige Formaninger og
Belcrrelser, vedkommende Sacramenter, Gudstjeneste og Kirkestikke, o.
s. v.. af det samme Slags, som det, hans Forgcrnger Erkebistop Paal
havde udgivet for den hele Kirkeprovins Hans Testament, hvorved
han rigeligt betcrnkte geistlige Stiftelser, viser os ham forresten som en
bemidlet Mand og betydelig Godsejers. Hans hele Embedstid fra
hans Indvielse af at regne angives til 3 Aar, 1 Maaned og 1 Dag,
og felgelig maa han vcrre dsd den ’l7de October, samme Dag, da den
forhen ncrvnte Chorsbroder Arnfinn Petersssn, allerede angreben af Pe
sten, gjorde sit Testament og heri endog betcrnkte ham selv med et Legat,
I) Dette maa man flutte deraf, at Erkebistop Olaf i sit Synodalstatut af 1352,
hvor n. L. 111. 303.) udtryk
keligt kalder det „Btnti,lum og denne Bencrvnelse
bruges ikke uden om Staiuter, vedtagne paa et koncilium. Tiden, da dette
Eoncil holdtes, kan neppe have varet nogen anden end Sommeren 1349, da
Erkebistop Arne, som vi have seet, var sydpaa i Landet, og den Gjetning
ligger derfor ncrr, at det har varet holdt samtidigt med hiint
tun," paa Margretedag (20de Juli), hvorom det dansie Chronicon (s. o.
S. 493) beretter.
«) Norges gl. L. 111. S. 295-301. Jfr. Keyser, Norges KHlst. !l. S. 307
fgg. Det kan umuligt vcrre dette Hyrdebrev, som paa det nysanfsrte
Sted forstaaes ved „Erkebistop Arnes Statut", thi deels er det ej affattet i
Etatutform, deels gjelder det, som Intimationen udtrykkeligt angiver, kun
Arnes eget Vistopsdomme.
«) Ved dette Testament (vip!. N. V. 212) betingede han sig forst Gravsted i
Christkirken ved sin Frcrnde Erkebistop Eilivs Fodder, otz gav derfor hele
Gaarden By paa Byneset med fuld Besetning. Der er neppe en eneste
Kirke eller geistlig Stiftelse i Nidaroos, som han ej har bctcenkt, deels med
Jordegods, deels med Penge og Klenodier, og han yttrer nedenfor i Testamentet,
at hanS Arvinger ssulde have alle hans Ejendomme t Yttereen og Skeyna
fylke, thi dem havde han arvet, hvorimod han for sine kirkelige Inbtcrgter
havde kjobt de bort-testamenterede, hvilke for det meste laa l Gaulbola- og
Orkdolafylke. Endvidere betcrnkte han fattige Paargrende. Der gives til
lige en af Pave Clemens under 3die Septbr. 1349 bevilget Supplicatlon for
ham, der saaledes maa vcrre indgiven under hans Sommerophold i det syd
lige Norge nys fosud, hvori han anholder for den osloste Chorsbroder Gyrd
Atlessen, den samme, der siden blev Bistop i Oslo og Stavanger, om et
Canonicat ved Hamars Kirke. Arne kalder Gyrd her sin lamilinri«, hvil
ket i, de Tiders Sprog betegner „horende til Betjeningen, til Huusper
sonalet". Han var maasiee hans Eapellan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free