Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
1351. Provincialconcilium i Nidciroos.
vet er nemlig udstedt den 24de November 1354 paa Siljegjord af
den foromtalte Baard Bjornsssn, Chorsbroder i Nidaroos og Ha
mar, i hans Egenskab af Provst over Thelemarken, samt af Thore
Thjsstulfsson, Prest i Siljegjord, og de bevidne her, at Sira Gu
thorm Thorlaugsson, Prest paa Eidsborg, vedgik for dem, at Gunn
hild Atlesdatter, da hun kom til ham, ejede 12 bugilde Merker
foruden opredt Seng og GangMder, samt at han gav hende 8 Mk.
forngilde Muligt, at dette Doeument blev oprettet, fordi Sira Gu
thorm nu ifolge Concilbestemmelsen skulde sende Gunnhild fra sig, men
der gjores dog ingen Ophevelser over dette Forhold selv. En Hen
tydning til Pestens Odelcggelser indeholder Statusernes ste Artikel, der
bestemmer, „at da i disse Tider desverre Mangelen paa geistlige Per
soner medfsrer, at der til Sjcrlessrgere ofte tages enfoldige og uvidende
Personer, saa paalegges det de overordnede Prester at undervise disse
yngre i deres Embedsforretninger og iscrr om Messens Negler, om Daa
ben, om den sidste Salvelse, om Begravelsesforretninger, m. m.,
samt ofte at eraminerc dem heri". Der blev tillige vedtaget Bestemmel
ser sigtende til at hindre Lcegmcrnds Indgreb i Kirkens Rettigheder;
saaledes bestemtes det i Art. 2, at afdsde Beneficiariers Gods, naar det
ej var adskilt fra Kirkens, skulde noje bevares af Biskopen og hans
Fuldmegtige, indtil en retferdig Deling mellem Kirken og den Afdodes
Arvinger kunde finde Sted, samt at de Lcrgmcend, der ved verdslig
Domstols Mellemkomst vilde tilegne sig denne Bevaring, skulde, hvis
de ej inden en Maaned efter Biskopens Anmodning ophsrte dermed,
underkastes Forbud mod at komme ind i nolftn Kirke, og hvis de endda
itte adlsde, vcere forfaldne i Gxcommunicationsstraf. Art. 10 bestemte, at
enhver Klerk, der ssgte Beskyttelse af Kongen eller anden verdslig Magt
forat undgaa Straf af sine geistlige Dommere, skulde vcere ercommunice
ret af selve Verket; Art. 10, at enhver Klerk, der forte Sag mod sin’Ka
thedralkirkes Net og Frihed, eller conspirerede imod dem, skulde verre Er
communicationsstraf hjemfalden. Endelig bestemte Art. 15, at hvis no
gen Lcegmand med sit Vidende tvertimod den fordum mellem Kongedøm
met og Kirken indgangne, og fra begge Sider besvorne Composition (alt
saa den tunsbergste af 1277), tiltog sig Behandling og Afgjorelse af Sa
ger, der Horte under geistlig Domstol, eller drog en Klerk mod hans
Vilje for en verdslig Net, eller domte angaaende Klerkers og Kirkens
Ejendom uden vedkommende Gejstliges Opfordring eller mod deres For
bud, skulde han af selve Verket falde under Ercommunicationsstraf. Heraf kan
i) vipl. n. I. 342.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
