Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Magnus Eriksson.
nende Vevilgning som den fsrstnoevnte til hver af Kongens Ssnner Haa
kon og Grik l), nemlig at den Prest, der ved højtidelig Messe predikede i deres
Ncrrvcrrelse, kunde eftergive Tilhorerne 40 Dage af den dem ilagte Po
nitents, og denne Vevilgning siges at vcrre given efter Kongens og hans
Ssnners Ansogning, maa man formode, at Erkebiskopen og Kongen have
benyttet fcrlles Sendebud, der altsaa maa vcrre afgaaet fra Norden strar
efter Kong Magnus’s Tilbagekomst fra Nusland. Alt dette synes at
vise, at Olaf stod paa en god Fod bande med Curien og med Kongen.
Dette synes ogsaa at fremgaa deraf, at der i Aaret 1354 de noer
mere Omstændigheder derved ville i det fslgende blive omhandlede
oprettedes en Byttecontract mellem Erkebiskopen og Kongen eller rettere
Drottseten i hans Navn hvorved Kronen skulde have Kastelle-Klostret
i Kongehelle med Jordegods og Indtcegter med Forpligtelse til at under
holde de to Prestbrodre, som besørgede Messer og Tider i Klostrets, og
Grkestolen til Vederlag et tilsvarende Marketal af Kronens Jordegods i Ni
daroos Viftopsdomme mod at underholde Presten og Klerken, der bessrgede
Messer og Tider i Folsknens Kirke paa Nordmore, hvilken Contract dog ej kom
til Udferelse, hvad enten nu Kongen negtede sit Samtykke, eller de senere po
litifie Begivenheder hindrede det Vi have fowvrigt her yderligere Be
viser paa de Odeleggelser, Pesten havde anrettet, naar der ikke var flere
end to Munke tilbage af det hele Convent, og naar Erkebiskopen som
Grund til Byttet anfsrer, at han hverken kunde finde nogen Lcrg eller
Lccrd, hvem han kunde betro Klostrets Bestyrelse.
Om den nye osloske Viskop Sigfrids Indtvingelse paa Norges
rigeste Bistopsstol i den allerede valgte og indviede Gyrds Sted er
der allerede nys forhen talt. Sigfrid, der aabenbart har vcrret en Ad
ling af Paven, maastee ogsaa af Kongen, havde formodentlig levet saa
lcenge i Syden og ved Curien, at han aldeles var bleven en Prcrlat
med det egte sydlandske Stempel, verdsligsindet, egennyttig, men smidig og
statsklog/ Det er merkeligt nok, at ingen Spor findes til, at Gyrd
gjorde ham Pladsen stridig; endnu neppe mere end et halvt Nar efter
Sigfrids Ankomst til Oslo have vi seet Gyrd nok saa fredeligt indtage
Pladsen efter ham som „forhen udvalgt Biskop", altsaa vel formodentlig som
Chorsbroder med den tomme Biskopstitel Det vidner enten om en
i) Olement. VI. commun. nnn. X. !ib. 4, p. 2, fol. 148. ep. 855, 856.
«) Dip!. «. li. 326.
’) Det er allerede ovenfor (I!l. S. 40) omtalt, at Kastclle-Klostret var kommet
til at ligge under Nidaroos Erkestol.
4) See Lange: „de norske Klostres Historie", S. 482. Mere herom nedenfor.
») Han var netop tilsammen med Biskop Sigfrid og nogle andre oslosie (shors-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
