Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
i352. Stridigheder med de tydste Stcrder.
de tydske Kjobmand strengt paa Fingrene og hindre dem fra at tiltage
sig endnu flere Friheder, end de allerede havde. Der haves endnu i Ro
stocks Archiv fra Slutningen af Aaret 13Z4 et Concept til en Klage ’),
som denne Stad tilligemed flere andre af Standerne agtede at indgive til
Kong Magnus over de foregivne Ulemper, som deres Kjobmand skulde lide i
Oslo og i Narhrden deraf (formodentlig Tunsberg), og hvoraf man
seer, at de i Særdeleshed forargedes over Oslos nye Privilegier af 1346,
og tillige erfares, at de tydske Kjobmcrnd havde varet saa lidet vant
ved, at de paabudte Indskrænkninger overholdtes, at de betragtede det
som en uhort og utaalelig Haardhed, naar Befalingsmandene engang
gjorde Alvor af at see dem noje efterlevede. Saaledes klagede de over, „at
de ikke maatte scrlge sine Ting i Smaat, men alene i storre Partier,
som Malt, 01, Meel og Sild i hele eller halve Lester, og Klade i hele
Stykker", som om dette Forbud, der sidst havde varet gjentaget i hine
Privilegier for Oslo af 1346, var noget nyt og ikke allerede egentlig havde
bestaatt lige siden Kong Haakons Handelsforordning af 1316. Ligele
des klagedes der over, „at gjestkomne Mand ikke fik Lov til at handle
med hinanden indbyrdes, hvilket dog Kjobmandene der fra gammel Tid
havde plejet". Tet var vel egentlig forst de sidste Privilegier for Oslo,
der udtrykkeligt udtalte dette, men det laa i Sagens Natur og var desuden
antydet i den eldre Handelsforordning af1316. Overtrædelsen heraf saa
velsom af den nysomtalte Paragraph maatte gjore det aldeles umuligt for
nogen indenbyes Handelsmand at beståa, og at Forbudet hvad man
af Klagen maa slutte hidtil ej havde varet overholdt, viser, hvor yn
keligt det maa have staaet til med de indfodte Nordmands Kjsbmands
stab. Med storre Fsje klagedes der over, „at Forbudet mod de fremmede
Kjobmands Vintcrsidderi nu overholdtes saa strengt, at enhver, som ikke
var borte inden tre Tage efter Hssttermineus Udlob, skulde straffes med
en betydelig Bod, og at de kongelige Befalingsmand virkelig paa Grund
deraf havde ladet enkelte Efterliggeres Gods og Varer beslaglagge".
Hvis denne strenge Fremgangsmaade, som rimeligt er> skyldes Trottse
tens, Hr. Orm Gysteinssons, Foranstaltninger, maa man idetmindste er
kjende, at han var en energisk Mand, som sogte med Strenghed og Kraft
at overholde Lovenes Bud og varetage Landets Borgeres Rettigheder
lige overfor Udlandingerne. Om Klagen virkelig blev indgiven vides
ikke, men i alle Fald har den intet synderligt udrettet, da Magnus’s
Son Haakon, efterat vare bleven Konge, ordlydende fornyede de samme
Privilegier for Oslo, hvori hine Forbud vare optagne, og end skarpere
gjentog disse Forbud for Tunsberg, medens rigtignok paa den anden
!) Lappenbergs SartonuS, 11. S. 434.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
