Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
1354. Underhandlinger mellem K. Magnus og Danekongen.
Konger, men desverre berettes det ikke, hvad der egentlig underhandledes
om. Alt hvad der herom meldes, indskrænker sig dertil, at Kong Val
demar, efterat have dcrmpet en Opstand af Friserne og derpaa ved
St. Hans Tider holdt et Tanehof i Nyborg, drog over til Sjcrlano
og sendte derfra, ligesom for, tre Vistofter til Helsingborg for her at
modes med ligesaamange svenske V istoper saavelsom andre af Kong Mag
nus’s Naadsherrer. Og derpaa, heder det videre, blev der sendt mange
Mellembud frem og tilbage, indtil endelig begge Konger samledes i Hel
singborg ved Michelsdagstider (29de Septbr.) ’). Men hvad der var Gjen
l) Dette fortcelles i det paalidelige Ehronicon af 1357, Bcr. r. 0. IV. 527,
528. Huitfeld (S. 509) vil vide, at Grendel, hvorom Bisioperne siulde raad
flaa, var „om Skaane, hvilket han (Kong Valdemar) meente, at Grev Johan
ikke havde maattet afhende, eftersom det kun var hans Pant, og den Hylding,
som Landet til Kong Magnus havde gjort, kun var sieet paa ftrncrvnte Op
ladelse og derfor ikke kraftig; tillige siulde de tale om Nsrrehalland og Sen
drehalland, som kun var Fru Ingeborg forlenet her af Riget, og hvormed
Grev Johan sig aldrig havde befattet". At dette har vceret de Punkter,
hvorom Forhandlingerne drejede sig, er saa rimeligt at gjette paa, at man
netop deraf maa fatte Mistanke om, at det alene er en Gjetning af ham
selv og ingen paa bestemte Data grundet Beretning, som Huitfeld meddeler.
MesseniuS (scondia I. 111. S. 16) gaar endog endnu videre, idet han atter
lader de ser Bisioper idsmme Valdemar den foromtalte Mulet. Men hvor
lidet han herder at stole paa, sees noksom deraf, hvad han umiddelbart efter
tilfojer, at Valdemar, efter Sammenkomsten med Magnus den 29de Septbr.,
gav sin Wrgrelse Luft ved at hjemsege og haardeligt straffe de stakkels Friser.
Dette Tog mod Friserne siete nemlig allerferst i Anret 1354, og den hele
Combination, saavelsom Fortællingen om Mulcten, siyldes «åbenbart alene Messe
nius’s egen Phantasi. Af et Brev, hvis Indhold Suhm anferer (XIII. 280)
efter Brings Monument, «clinile, hvor det sindes meddeelt S. 110), og hvor
ved „Valdemar, Daners og Slavers Konge, samt Hertug i Estland, erklcrrer
sig at tndlsse og udfrie alle de af Kong Magnus til Hertug Valdemar af
Jylland og Grev Johan udgivne Breve, hvorved disse eller nogen anden
faar Ret til at indlose Skaane m. m. for 34000 Mkr. Solv", siulde man
ved ferste Ojekast flutte, at der i denne Tid havde vceret Tale om en saaban
Gjenlosning, thi Brevet er dateret Vardberg Fredag fer Eeclliesdag 1353. Men
naar man normere betragter det, seer man tydeligt, at Dateringen er fejlagtig,
nemlig at der er udeglemt et X foran L, saa at der sial lceses 51000X1.111. (1343),
ikke 510001.111. (1353), hvorved Brevet gansie naturligt stutter sig til Rec
ken af de svrlge Breve, der udstedtes, Skaanes Asstaaelse vedkommende, paa
Medet i Vardberg. November 1343 (s. o. S. 286, 287), og af hvilke det
sidste er dateret 20de November eller Thorsdag for St. Eeclliesdag (vipl. Bv.
3747). Denne Datering efter St. Eeclliesdag er egentlig allerede tilstrækkelig
til at vise det, thi derved blivex Brevet udstedt den 21de Novbr. og del
sidste l den hele Rekke, medens derimod Fredag for Ceciliedag 1353 (d. 15de
Novbr.) vilde falde saa langt forud for selve Helgendagen (d. 22de), at man
snarere havde bencevnt den efter en ncrrmere Dag, som „Fredag efter BricciuS
(den 13de), eller efter Mortensdag. Desuden kalder Valdemar sig efter
Salget af Estland ikke lcrnger i fine Breve „Hertug i Estland", og allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
