- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
586

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

586 Magnus Eriksssn.
stand for disse Underhandlinger og for Kongens personlige Samtaler, derom
ncrvnes, som sagt, ikke et eneste Ord, ligesaalidt som der er opbevaret noget
skriftligt Mndesmerke derom. Vi ere ene og alene overladte til Gjet
ningens vide og usittre Feldt. Her ligger det visseligt ncrrmest at tcrnke
paa, at der atter har vcrret noget paa Bane om Skaane, men da det paa
den anden Side nu maatte vcrre yderst übelejligt og meget farligt for
Valdemar at komme i Krig med Magnus, kan det alene have vcr
ret med megen Lempelighed og Forsigtigbed, at Sporgsmaalet vag
tes. Det maa formodentlig ansees som Resultatet af disse Forhand
linger, at Kongerne det fslgende Aar ved St. Hans-Tider atter msdtes
i Helsingborg, og at der da sluttedes en Trygd (midlertidig Fred eller
Stilstand?) mellem Rigerne ’). Men altsaa var detdognodvendigt at slutte en
saadan Stilstand eller ved fcerstilt Overeenskomst at forlcenge Stilstanden
mellem Rigerne, med andre Ord, det tegnede sig til Fejde imellem dem,
og hvorom? Neppe om andet end om Skaane. Man faar endog det
Indtryk, at den kloge Valdemar har gjort sig saa hyppige Grender over
til Magnus for derved at faa Anledning til personligt at vise sig for Skon
ingerne, bearbeide dem i sine Interesser, vinde deres Hengivenhed og
forberede deres Overgang til ham, naar han engang for Alvor ssgte at
vinde disse Landskaber tilbage.
Men imidlertid havde ogsaa Hertug Albrecht af Mecklenburg vceret hos
Kongen paa Baagahuus omtrent samtidigt med de nysncrvnte geistlige og
verdslige Naadsherrer, og da dette Sammcntref ikke kan ansees som
tilfeldigt, maa man antage, at saavel han, som de norske Naadsher
rer have indfundet sig der efter Kongens udtrykkelige Onste. Forst
og fremst har vel bans Vrende vcrret at meddele og ncrrmere omhandle
Udfaldet af det ham overdragne Hverv, at underhandle paa Kon
gens Vegne med Stcrderne Rostock, Wismar og Stralsund. Thi at
denne Underhandling endnu ikke havde ledet til nogen Overeenskomst,
og at der endnu var mange Punkter tilbage at berigtige, erfarer man
allerbedst af de Klagemaal over de nye Privilegier for Oslo m. m., som,
efter hvad vi have seet, senere hen i dette Aar bleve opsatte i Rostock
forat omsendes og vedtages af de andre Stcrder oy derpcm rimeligviis
forelcegges Kongen eller Drottseten og Naadet. Det er derfor hsjst
sandsynligt, at Hertug Albrecht nu har haft forelobige Conferencer med
deraf fremgaar det, at Brevet er eldre end 1346. Ncrrmere Sammenligning
af Brevet med de ovrige fra Vardberg 1343 viser overhoved, om man end
ikke havde de nysanforte Kjendetegn at gaa efter, at Brevet nedvendigviiS
maa vcere udstedt samtidigt med disse.
l) Chron. af 1357, I. o. S. 529.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free