- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
597

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

597
1350. Sprogforandring.
saavelsom Sproget alene kom til at fredes og bevare sig paa Island. Men
ved ncermereßetragtning vil man finde, at Skaden kun er tilsyneladende.
Hvorsomhelst man vender sig i det civiliserede Europa paa den Tid og
den ncermest foregaaende, iagttager man samme Phcrnomen. Den nsje
Berorelse, hvori de forskjellige Nationaliteter lige siden Folkevandringerne
vare komne med hinanden, og som mere og mere udjevnede deres mest
iøjnefaldende Contrastcr, maatte ogsaa yttre sin Virkning paa Sprogene.
I Egne, hvor der taledes tvende Sprog, et oprindeligt, et andet tilhø
rende senere Indvandrere, og hvor det ene ikke formaaede ganske at op
sluge det andet, maatte der tidligere eller sildigere opstaa et Vlandingssprog,
i Fsrstningen uformeligt og vilkaarligt, siden mere og mere afflebet, ud
dannet og underkastet bestemte Regler. Saaledes i Italien, Frankrige,
Spanien, England, idet paa ethvert Sted Afvigelsen fra det oprindelige
Landssprog stod i det nojeste Forhold til det fremmede Elements oprin
delige Forskellighed fra hiint. Saaledes blev Forandringen i Italien og
Spanien, hvor Striden kun for en liden Deel fandt Sted mellem ger
maniske og romaniske Elementer, men mest mellem forskjellige romaniske
Dialecter indbyrdes, ringere end i Frankrige, hvor de germaniske Ele
menter allerede gjorde sig noget sterkere gjeldende; i England gik det
germaniske Element endog sejerrigt ud af Kampen. Men paa ethvert
Sted, enten saa Kampen var sterkere eller svagere, maatte nsdvendigviis
de regelmessige grammatiske Bøjningsformer, der ere egne for alle de
gamle Sprog, saaledes som de kunde udvikle sig uden Paavirkning <
fremmede Elementer, vcere det fsrste, der gik i Lsbet. Folk, der maatte
tale hvad man kalder „gebrokkent" med hinanden for at forståa hinanden,
kunde ikke anvende dem og hjalp sig som det endnu i lignende Til
falde skeer med Partikler. Phcenomenet gjentog sig overalt; Bort
kastelse af de fleste Bojningscndelser og Optagelsen i deres Sted af Par
tikler, eller Omvendelse af visse Omskrivninger, blev nu charakteristist
for den nyere europwifle Sprogcultur. Og da nu ogsaa Norden laa i
Europa, og da ligeledes ogsaa her nogen Sprogkamp af lignende Slags havde
fundet Sted. saa kunde heller ikke Nordens Mkestag undgaa at bersres af den’
samme Sprogbevcegelse, hvorvel de stridende Elementer var langt mindre for
skjellige end i Syd- og Mellem-Europa; thi der var her ingen Strid mellem
germaniske og romaniske, men alene mellem germaniske Elementer indbyrdes.
Det ligger i Sagens Natur, at Kampen mellem Nordisk og
Tydst begyndte tidligst og derhos var stsrst i Danmark, Tydstlands
Naboland, og at det danske Sprog derfor allerede for en stor Deel
havde stilt sig ved det overflødige Bsjnings-Endelser og overhoved
tilegnet sig de vcesentligste Kjendetegn paa den nyere europceiste
Sprogcultur, forend man endnu i Sverige og Norge sporede Tegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free