Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Magnus Eriksson.
denne Anledning havde indsat, til den svenske Geistlighed om at udrede
disse Penge under partielt Banns Tvangs. Heraf fslger dog ikke, at
Raimund virkelig kom til Norden; han behsvede kun at sette sig i Be
vcegelse, for at Diceterne skulde lsbe, og da der ikke er Spor af hans
Ncervcerelse i de tre Riger, skulde man formode, at han alene er kommet
et Stykke paa Vejen og derpaa vendt om igjen, uden at have bersrt
nordisk Grund, men efter imidlertid at have optjent en liden Sum Penge
for den Maaned eller to, han rimeligvis har vceret undervejs, og som
den svenske Gejstlighed vist har maattet rykke ud med. Om Innocen
tius den 6te ikke fra for af, som Cardinal, havde kjendt Johan Guila
berti’s Dygtighed som Inddriver og Forretningsmand, maa han vel idel
mindste efter hans Tilbagekomst til Curien 1353 have kunnet overbevise
sig herom. Denne hans Tilbagerejse til og Ophold ved Curien falder
i Hsstmaanederne af 1353, da han den 18de Juli endnu var i Oslo,
og i Januar 1354 allerede var kommen tilbage til Sverige og lod
Skrivelser udgaa om at indbetale Fireaarsienden Han maa have
faaet fornyet Fuldmagt til at varetage Pavestolens Tarv i Norden, alt
saa til at indkrcrve Restancer, og navnlig til at fordre det store Laan
tilbage, som Kongen havde faaet. Egentlig var det dog kun Sverige,
hvilket hans Sendelse nu gjaldt, idetmindste kom han denne Gang ikke til
Norge. De af ham udstedte Ovitteringer og andre i Anledning af hans
Sendelse oprettede Documcnter vise, at han i Sverige nu, foruden at
tilbagefordre det store Laan af Kongen og iagttage alle nvdvenoige For
sigtighedsregler i Tilfelde af slet eller ingen Betaling, skulde inddrive
Rumastatten for Aarene 1351—53 og den foromtalte Toaarstiende, der
egentlig var en Forlcengelse af Clemens d. 6tes Treaarstiende af 1343;
samt endelig hvad der var indkommet af den nye Fireaarstiende til Deling
mellem Kongen og Kamret. Hiin Toaarstiende blev, som det synes,
flet ikke erlagt, ja neppe engang forlangt i Norge, hvad nu end Grunden
dertil kan have vceret. Fremdeles skulde han, som man seer, efter
granske, om der ikke endnu skulde vcere Restancer tilbage i Sverige af
Clemens den Istes Sexaarstiende. Idetmindste haves endnu en Things
vidne-Act, optagen af Vistop Sigmund af Strengnes den ste Juli
1354, angaaende Udredelsen af Sexaarstienden til de oftere omtalte pave
lige Nuncier i 1326. Der verserede, heder det, en Sag herom mellem
i) See Helses Vullanum, S. 124, jfr. Lagerbring, 111. S. 610, 611.
2) See Joh. Guilabertis Skrivelse af 25de lan. 1354 til Biskopen af Linkøping
om at udrebe Flreacnstienden, Celses Vullarlum, S. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
