Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
1355. Landstader, forbeholdte Kong Magnus.
af Skatlandene idetmindste Island. Him Mening, at Norge og Sverige
nu skulde ganske stilles ad, blev altsaa, om Hsvdingerne havde hast den
i 1343, ikke opnaaet, da Magnus vedblev fremdeles at vcrre Konge
i Sverige og havde dog meget store og vigtige norske Landskaber at
raade over. Foreningen var saaledes iog for sig ikte stort lssere end fsr.
Men i det Vesentlige havde dog Hsvdingerne opnaaet hvad de iser snstede,
nemlig at have en af Sverige uafhengig Konge i Landet selv, og efter
hine Tiders statsretslige Forestillinger kunde de heller ikke ansee den
nu skete Ordning af Forholdene for übillig eller saa skadelig, som den
i Virkeligheden maatte vere. Men den var dog unegtelig en Afvigelse
fra, hvad der var bestemt i 1343, og en Afvigelse saa stor, at den nsd
vendigviis maa have veret Gjenstand for og Resultat af alvorlige og vist
nok langvarige Forhandlinger, hvorom vi nu desverre savne Efterretnin
ger. Det ligger nermest at antage, at det Hele allerede blev aftalt og
bestemt i 1350, da den forste udtrykkelige Udsondring af visse Landskaber
fandt Sted, og det er ikke usandsynligt, at disse Indrsmmelser skete til
Bedste for Magnus, fordi han allerede da, tidligere end det oprindeligt
var bestemt, bekvemmede sig til at opgive Regjeringen over Størstedelen
af Norge ; med andre Ord, at man da fra begge Sider tom hinanden
imsde og samtykkede i visse Modisicationer af Vardberg’Actens Artikler,
saaleoes at Kongen gik ind paa Hovdingernes Onste om at foregribe Tids
punktet, da Norge skulde faa en egen Regjering, imod at disse fandt sig
i Landets Deling, og deri at Haakon ikke fik Kongetitel forend ved den
egentlige Hylding, naar han selv liltraadte Regjeringen. Men hvorvidt
de Landskaber, som Magnus beholdt efter 1355, vare ganske de samme
som de, der tildeeltes ham i 1350 (vi see her bort fra Ombytningen
af Morgengave-Landene, da denne ingen videre Indflydelse havde paa
det Administrative), eller om han i 1355 maatte afgive nogle deraf, f.
Ex. Haalogaland, Hjaltland o. s. v., derom savne vi, fom sagt, al
paalidclig Efterretning. Vi kunne alene efter det ovenfor udviklede sige
saa meget, at Sandsynligheden er for det sidste.
Det var en nsdvendig Folge af Haakons Tronbestigelse som myn
dig Konge, at Hr. Orm Eysteinssons Embede som Drottsete og Segl
bevarer ophsrte. Thi Drottsete - Embedet var nu engang i Norge
kommen til at blive eenstydende med Nigsforstanderssabet. Derfor see
vi ham ogsaa kort efter denne Forandring (Bde October) indsegle en For
ordning, som Kong Magnus udgav for Island fra Bergen, maastee un
der det samme Ophold der, som Kongehyldingen allerfsrst havde foran
lediget, i den beskedne Egenskab af Kongens Secreter medens han
l) Finn Jonssons isl. Kirkehistorie, I. S. 437. Man siulde dog vel ellers ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
