Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1343-1356. Begivenheder paa Island. "^
indviet forend i det folgende Aar, og da der i 1350 ikke gik noget Skib
fra Norge til Island, kom han ikke ud til sit Scrde forend i 1351,
saaat Island folgelig i halvtredie Aar var uden Biskop, da Orm frem
deles opholdt sig i Norge i). Imidlertid var det endelig lykkets Orm, un
der Kongens Ophold i Bergen 1350, da Negjeringsforandringen fandt
Sted, at tale sin Sag for ham og stemme ham ganske til sin Fordeel,
thi Kongen lod et meget skarpt Brev udgaa til Vonderne i Hole
Bistopsdomme (2den Juni 1350), hvori han yttrede, at gode Mcrnd nu
nys havde berettet for ham og hans Raad, hvor utilbørligt man havde
faret frem, og viist sig ulydige mod Guds og Kirkens Ret, idet de
havde gjort Stempling imod deres Kirkes formand, hans kjcere Ven
Biskop Orm, og vilde underslåa sig at give Regler for hans Reise og
Antallet af hans Folge, naar han skulde udfore sine Gmbedssyster. Da
dette, siger Kongen videre, ej kunde taales, bod ham dem alle og enhver
at vise Biskop Orm og andre wrde Mcend, hans Ombudsmcrnd, al den
Lydighed, som Hole Kirke og dens Formcend havde nydt, lige indtil denne
Ueniqhed begyndte, og scerstilt indstevntcs Benedict Kolbeinsson, hans
Son Kolbein, og 6 andre Bonder til at mode for Kongen selv eller Drott
seten og stande til Rette efter Landets Love, samt see Sagen afgjort af
Erkebiskopen og Kongen, eller Drottseten og Rigsraadet, om Kongen ej
var i Landet. Undlod de det, skulde de straffes som Landraademcrnd -).
Med dette Brev til sin Betryggelse vovede endelig Orm i det fsl
gende Aar at vende tilbage til Island, hvor han nu ogsaa atter havde
en Collega ved Siden. Men at Nordlendingerne endnu ikke tabte Mo
det, sees deraf, at Orm endog satte en af de Indstevnte, Kolbein Be
nedictsson, i Bann og lod fire af hans Svene fore som Fanger til
Hole og lcegge i Lcrnker for at tvinge dem til at underkaste sig en streng
Ponitens. Dette bevcrgede dog Kolbein til at gaa til Forliig med Vi
stopen, og de ovrige Indstevnte gave ligeledes forsaavidt efter, som de
efterkom Kongens Stevning og i 1352 drog over til Norge. Men mu
ligtviis havde de ogsaa Haab om at faa Kongen omstemt ved at frem
stille Sagen anderledes for ham, end Viskopen hidtil havde gjort. Og
detle stal virkelig vcere lykkets dem, thi i det folgende Aar, siges der,
kom de hjem med Kongebrev om, at Kongen ej vilde tillade Bistoperne
at paatvinge Indbyggerne nye Skikke, og at Vistop Orm skulde lost de
ovrige af sine Modstandere, som han havde bannsat. Dog var de For
dele, som de havde opnaaet, neppe saa store, som de gav dem ud for.
l) Om Viflovs Orms Deeltagelse i Højtideligheden ved Gyrds og flere Bisiopers
Indvielse ved Bistod Salomon, s. o. S . 410. ,
°) Finn lonsftns isl. Kirkehistorie !. S. 433.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
