Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 Magnus Eritssen.
Kongens Brev af 1350 viser, at Orm maa have paastaaet, at han
netop holdt sig til og vilde have gjennemfort, hvad der var gammel Sed
vane, saaat et Forbud mod at indfore nye Skikke ikke egentlig havde
stort at betyde. Og derimod seer man, at Kongen i 1353, famme Aar,
som de Indstevnte vendte tilbage, lod udgaa et Brev til Islendingerne,
der indeholdt den Beskyldning mod dem, at de segle at besvige Kronen
for dens retmccssige Indtcrgter. T>et heed nemlig her, at "godeMcrnd
saavel fra Norge som Island havde angivet for ham, at Bsnder og
megtigeMcrnd i Landet baade norden- og sydentil vare blevne Bistoperne
Gods og Penge skyldige, baade for Aager og Tiendesvig, hvorfor Kir
kens Forstandere havde anklaget dem, uden at dog nogen Tom var falden,
da man svigagtigt havde villet unddrage Kronen den Halvdecl af Boden, som
skulde tilfalde den ;" da han nu ikke kunde finde sig ien saadan Ulydig
hed, bod han alle og enhver, der havde betalt Boder til Bistoperne eller
deres Ombudsmand for de noevnte Forseelser, inden tre Maaneder fra
dette Brevs Forkyndelse ogsaa at betale ligcsaameget til Hirdstjorcn
paa Kronens Vegne, eller stille ham Sikkerhed for Betalingen, naar de
ikke i Lagmandens Ncrrvcrrelse kunde bevise, at de intet skyldte til
Kronen; i manglende Fald skulde de svare Brevebruds-Straf, 5 Ertoger
og 13 Mkr. Og derhos bvd han Hirdstjoren at stevne Enhver, der
ikke vilde underkaste sig dette Bud, med tolv Maaneders Varsel til at
mode paa Baagahuus for ham selv og der at stande til Nette. Udstr
delsesdagen mangler vel paa dette Brev, men da det er givet paa Vaa
gahuus, hvor Kongen opholdt sig med sit Naad i Mai Maaned, er det
sandsynligst, at det er udstedt og det er endog heel rimeligt, at de
indstevnte Islendingers Sag netop har vcrret behandlet og afgjort paa dette
Raads-Mode, hvor saavel Erkebiskopen, der skulde vare med at paadvmme
den, som Drottseten vare tilstede, foruden tre andre Biskoper og flere
verdslige Herrer. Saaledes er det ogsaa hsjst rimeligt, at det sidst
nævnte Kongebrev var et af dem, som de til Norge indstevnede Islen
dinger selv bragte med sig, da de drog hjem igjen. Nigtig tilfreds med Af
gørelsen maa Orm dog ikke have vceret, siden han i 1354 atter drog til Norge.
Hans Bestræbelser gik nu, som man seer, ud paa at faa udvirket en kongelig
Befaling om, at den Christenret, eller de Christenrets-Vestemmelser, der
gjaldt paa Sonderlandet, fornemmelig med Hensyn til Tiende og Nisi
tatser, ogsaa skulde udstrækkes til hans Bistopsdsmme, og deraf maa
’) Finn lonssens isl. Kirkehift, I S. 535. Vistnok var Kongen paa Baagahuus
ogsaa i November 1353 (Nipl. IX. IV. men der na’vnes da intet om, at
Naadet var hos ham, og det er rimeligere, at han Horte delndstevnte i det-
tes Ncrrvcerelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
