Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1343—1336, Begivenheder paa Island "^
man flutte, at der fremdeles havde vcrret Strid mellem ham og hans
Diocesanfolk om disse Punkter. Han opnaaede hvad han vilde,
idet Kongen under sit Ophold i Bergen om Hosten 1355, kort efterat
Haakon havde faaet Kongenavn, lod udgaa en Skrivelse til Indbyggerne
i Hole Bistopsdomme, hvori det heed, at da Biskop Orm havde klaget
over, at flere Mcrnd i hans Bistopsdomme ej vilde udrede den pligtige
Tiende af Helligdagsveide og andre Gjenstande, og ikke vilde tillade ham
at holde Visitation efter Christenretten, paabod herved Kongen, der ikke
taalte, at nogen Mands, og allermindst Kirkens og dens Formands Net krcen
kedes, at de skulde udrede Tiende hvert Aar efter Landets Lov og Cyri
stenretten og svare Biskopen Visitation og Ridestvds, som Lovbogen bod ;
iligemaade, at den Christendomsret, der gik paa Sonderlandet, skulde
gjelde over hele Landet, og at ingen maatte understaa sig at soge Net efter
nogen anden Lov end den, alt under nemlig Bod af 8
Grtogerogl3Mkr.. for hver den, som ej rettede sig herefter, ellersom mod
Kirkens Frihed og Ret ulejligede Hole Vistop, der desuden skulde nyde
Fuldrettesbod dobbelt efter Lov og Dom samt de eldre ham tilstaaede
Varnadarbreve ’). Det er dette Brev, dateret 18de October 1355, der
er beseglet af Hr. Orm Eysteinsson i Egenstab af kongelig Secretcer,
saaledes som det ovenfor er ncrvnt. Ved den Christenret, der her ncev
nes, kan man alene tanke paa den yngre af Arne, deri Tidens Lob havde
faaet Hevd paa Sonderlandct, ja endog, som Biskop Gyrd udtrykkeligt Ut
trede ien Skrivelse af 1354 var bleven vedtaget over hele Skanlholts Bi
stopsdsmme, uagtet det, saavidt vides, egentlig kun var den eldre Chri
stenret, der der havde lovlig Gyldighed, da hverken Arnes, eller Gr»
kebistop lons i Norge nogensinde havde faaet kongelig Bekræf
telse. Men ligesom mange Bestemmelser af Christenret dog i
Tidens Lob var blevne anvendte og havde faaet Hevd, hvor de eldre
norske Christenretter enten vare usuldstcendige eller endog stridende mod
sildigere Concilstatuter og kirkelig Vedtcrgt, saaledes var det formodent
lig gaaet paa samme Maade med den derefter af Arne formede Chri
stenret paa Island. Biskop Orm havde ikke den Tilfredsstillelse, strar
’) Finn Jonssons isl. Kirkehistorie I. S. 436.
) I denne Skrivelse af 1354 vaabercmber saaledes Gyrd sig baade „gammelt og
nyt Lovmaal" med Hensyn til den Bestemmelse, at Tiende aflordcgods skulde
svares i det Sogn, hvor Godset ligger", (den samme Bestemmelse, som ogsaa
Orm holdt fast ved i 1347), og citerer ordlydende et Sted i Arnes Christen
ret, Cav. 14 (heim e>- rett liun<ln!- I,eimtu «em 5 df>-), med den
Bemerkning, at det siges i den Ehristenret, „som har varet samtykket baade af
Lcerde og Lcrge over hele Ekaalholts Bissopsdsmme". Finn lonssens K, Hist.
11. S. 109. Jfr. dog Keyser, den Norske Kirkes Historie 11. S. 357.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
