Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 Magnus Crikssen.
verre fra denne Tid af ikke sjeldne, og det lader til, at Kong Magnus,
idet han forbeholdt det for sig selv ved Delingen med sin Son, i Ordets
egentligste Forstand har betragtet Landet som et Skatland og intet andet.
Dog maa man til Kongens Undskyldning sige, at flige Pantsetninger af
Landskaber eller enkelte Stcrder eller Districter i hiin Tid herte til
Dagens Orden og ikke fremstillede sig for nogen af Parterne, ej engang
for vedkommende Indbyggere, i det forhadte Lys, hvori vi nu betragte
det. Man seer ogsaa, at Islendingerne ikke gave Kong Magnus, men
heller sine egne Hsvdinger Skylden for alt, hvad de under hans Regje
ringstid maatte dsje, og at de tvertimod havde Hengivenhed for ham og
betragtede hans Foretagender i det bedste Lys. Denne Ivar Holm, der
nu blev Hirdstjore, var tre Aar forud bleven udncrvnt til Sysselmand
ver Vestfjordene og Ssnderlandet indtil Thjorsaa og var kommen ud
til Landet i samme Skib som Biskop Gyrd. Han maa saaledes i 1352
eller 1353 vcrre vendt tilbage til Norge, snarest i det sidste Aar, sam
tidigt med Olaf Bjarnesssn, hvem han maastee har bidraget til at stille
ved Hirdstjore-Gmbedet for selv at faa det. Det er ikke usandsynligt, at
Ivar kan have vcrret en Ssnnesssn af den Ivar Jonsson Holm, der
i 1307 bragte kongelige Retterbsder til Island og i 1312 ncevnes med
.Herretitel >).
Det er ovenfor omtalt, at Island var heldigt nok til at gaa fri
for den store Mandedsd, der hjemssgte Norge og det svrige Europa.
Dog flap det ikke ganske for smitsomme Sygdomme, thi i Aaret 1347
udbrod paa Ssnderlandet en Bylde- eller Koppe-Sygdom
der anrettede saa store Odelcrggelser, at ikke de eldste Folk kunde erindre
noget lignende. I Stroget mellem Hviitsteggshvamm og Botnsaa ved
Borgarfjorden dode over 400 Mennesker, ligesaa i Floen og ved Olvus.
Det folgende Aar gik Sygdommen paa Nordlandet og angreb ncesten
hvert eneste Menneske yngre end 40 Aar, og mange eldre, ja den fand
tes endog paa nyfodte Born, ved hvis Fodsel Moderen dode. Der tales
ogsaa om andre Plager, fornemmelig af sterk Frost; iscrr var Vinteren
1347—48 saa haard mrd Snee og lis, at ingen kunde mindes noget
saadant. Havet frss rundt om Landet, saa at man godt kunde ride uden
om det fra Nes til Nes, I 1350 var der sterk Frost endog om Høj
sommeren. Det Aar maa have vceret stemt, da der heller ikke kom et
eneste Skib sra Norge, og saaledes al Tilforsel manglede. Blandt andet
var der saadan Mangel paa Viin, at man maatte ophore med at holde
Messt i Annexkirker og Vedehuse. Samme Aar skete der et Ild-Ud
brud af Hnappafells-loklen paa Merlandet, der odelagdc hele del saa
i) See ovenfor, IV. 2. S. 365, jfr. isl. Annaler, Udgaven 182, 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
