Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
1356. Kongestnnen Erik gjsr Opstand i Sverige.
Ogsaa fra de tydske Stcrder hertes Klagemaal oder Hertug Benedict; de
besvcrrede sig til Kongen over, at deres Borgere, naar de brsogte Kongens
Niger og Lande, tyngedes med nye og uvante Toldpaalcrg m. m., og
bad ham iscrr formåa Hertug Benedict til at lade dem nyde sine gamle
Friheder uforkrcrnkede ’).
Ten aabcnbare Tvist mellem Kong Magnus og hans Sen Erik
tog sin Begyndelse om Hosten 4356. Et Forsog til at megle mindeligt
Forliig mellem dem lader til at have fundet Sted ved Midsommertider i
Ljodhuus, hvor baade Kong Magnus og Erngisl Jarl, der stod paa
Eriks Parti, synes at have vceret tilstede, og hvor Erngisl derfor maa
stee endog har msdt som Eriks Fuldmegtig Men de paafolgende Ve«
givenheder vise noksom, at Forsoget, om det har fundet Sted, var for
gjeves. Kong Magnus vendte tilbage igjen til Stockholm, og Erik begav
sig kort efter, formodentlig i September, til Kong Valdemar i Danmark,
hans unge Frues Morbroder, neppe i anden Hensigt end at beklage sig
over sin Fader og bede Valdemar om Hjelp imod ham. Valdemar tog
venligt imod ham og viiste ham megen Wre ; man kan heller ikke tvivle
tugen „aldeles konfiskeredes" somnino Zunt contiscnln). Dette kan dog neppe
tages i anden Betydning end ovenfor fremsat, iscrr da den, der har nedskrevet
Beretningen, aabenbart viser sig som Hertugens afsagte Fjende, „tlcinl, epi«-
cc>pl<!w" er desuden tvetydigt; det kan betegne Erkedissovens private Efter
ladenskab, eller Visiopsstolens Gods. Men begge Dele hestede lfelge Gjelds«
brevet for Laanet. Der siges ellers ilke, naar det skete; man seer kun, at
det maa have vceret en god Stund efter Kongernes Mode i Helsingborg den
24de Juni, og snarere seent om Hesten, medens Kong Magnus var i Bergen.
Dette passer og dermed, at Erkebisi’op Jacob ej kom’hjem med Pallium fer
end 1356.
!) See Lappenbcrgs Sartorius 11. S. 430, og Lagerbring IN. S. 422. Bre
vet, der sindes i Eoncept i det rostofsse Archlv, mangler Aarstal, men er
dateret Iste August, formodentlig 1356, da Klagen over Hertugen mest vel
angaar ham som Befalingsmcid over Skaane. Og disse Klagemaal have
vel formodentlig dannet det ostsnsible Paassud til, at Hertug Albrecht tog aa
benbart Parti med Erik Magnusftn.
2) See Folke Jenssens Gjeldsbrev, dateret Ljodhuus d. 2den Juli 1356, (VIpI.
N. 11. 332), hvorved han tilstaar at vcere Kong Magnus skyldig 200 Mkr.
Peninger, at betale paa Ovfordrlng, dog saaledes at heraf skulde afgaa, hvad
en Ride-Hest kostede, der skulde overlades til Erngisl Jarl, Heraf maa man
slutte, at baade Kongen og Erngisl have vceret sammen i Ljodhuus, og at der
tillige har vceret private Pengesager omhandlede mellem dem. Ellers kunde
man, naar’man med Etyffe (Bidrag ;c. S. XI!) antager, at Eriks Bryllup
med Beatrir ej fandt Sted forend om Sommeren 1356, ikke findc det usand
synligt, at det har staaet i Ljodhuus ved de Tider, og at dette har vceret
Anledningen saavel til Kongens som Jarlens Ncervcrreise. Men da maa
man og antage, at Striden mellem Kongen og hans Sen forst efter den Tid
tog sin Begyndelse.
Munchs Hljwle. Anden Hovedafdeling. /. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
