Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
4356. Feide mellem Kong Magnus og Epnnen Trll.
ling til Hjelp, thi det heder i de islandske Annaler, at han havde Le,
ding til Elden i 13Z6, og vi finde ham sirar cfcer Notaar i Ljodhuus,
omgiven af fiere Herrer, hvoriblandt ogsaa Nordmandene lon Hafthors»
son og Orm Eystcinsson, der formodentlig have fort de norske Krigsfolk
til ham, hvilke den islandske Annalist her ncrrmest maa have haft for
Oje’). Men Kongen med Nigels megtigste Mcrnd og en fremmed Hcrr
imod sig var ej istand til at frels»’ Benedict, og Erik optraadte i sit
Overmod aldeles som Herre i Landet, idet han „til Belonning" for det
Venskab og den trofaste Hjelp, Hertug Albrecht havde viist ham i at
gjenvinde hans Nige, Sveriges Krones Besiddelser, der saa uforsvarligt
vare bortgivne, og i Forventning om hans fremdeles Bistand, overdrog
ham Staner og Falsterbo Slotte samt et tilstodcnde Kirkesogn paa tolv
Aar, og med alle kongelige Rettigheder, paa en enkelt Afglft nar, og
derhos forlenede begge hans Sonner, Henrik og Albrecht, arveligt med
Hertugdommet sondre Halland samt de to tilhorende Hereder af Skaane").
Dette viser noksom, at Eriks Klage over, at hans Fader uforsvarligt
havde adsplittet Kronens Besiddelser, alene var .et Skalkeskjul, thi nu
bortgav han selv lignende Forleninger, og det endog til Arv, hvad dog
Magnus hidtil ikke havde gjort, ej engang til Hertug Benrdict. Ter
tales om, at Kong Valdemar sendte en af sine Mcrnd, Bo Falk, til
Skibs i Erende til Kong Magnus, men at Erik fik ham opsnappet, for
modentlig i Farvandet udenfor heraf skulde man stutte, hvad
der ogsaa af de folgende Begivenheder bekræftes, at Valdemar, der «åben
bart helst saa, at begge Fyrster stode nogenlunde med lige Kræfter over
for hinanden, for at de desto bedre kunde svække hinanden indbyrdes og
tilsidst desto lettere at ligge under for ham, nu frygtede for, at Erik
skulde ganske faa Overhaand, og derfor paa en selv for Erik og Hertug
Albrecht mistænkelig Maaoe ncrrmede sig Magnus. Hvorledes delte nu
forholdt sig. saa maatte Kong Magnus bekvemme sig til ej alene at
aabne Underhandlinger med sin Son og slutte en Stilstand samt Trygd
med ham i Ljodhuus, men ogsaa at undergive Tvistens Afgjorelse tit
Hertug Albrecht og Grev Adolf som Voldgiftsmand og Dommere, idet
begge Parter forpligtede sig paa Forhaand til at adlyde og rette sig efter
l) Cee lsl. Annaler. Mg. S. 288. Naar det her heder, at Kongen havde Le
ding ude til Elven, kan Annallen nerve have meent en udelukkende afsvenste
Krigsfclk bestaaende Udrustning, men maa ncrrmest have hast de Tropper for
Vje. der ogsaa afgik fra Norge.
>) Etyffe. Vidrag. No. 17. 18. S. 25-32.
’) See Chron. af 1357. Bor. K. 0. Vl. 530: „Erik fik Overhacmd over Venedict
og jagede ham af Landet. Vo Falk, der fulgte til Ekids for at sege hans
(vlstnot Lrits) Fader i Kong Valdemars Erende, blev fangen af ham".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
