Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
ligeledes, at Blanche efter denne Tid opslog sin Hovedresidens paa Tuns
bergshuus, og at hun maaskee flet ikke mere kom til Sverige, maaskee
isirr paa Grund af det Folkesnak, der, hdad enten det nu havde sin Rig
tighed eller ej, var opkommet og udbredt i Sverige blandt Sonnen Griks
talrige Tilhcrngere om, at hun skulde have ladet ham rydde af Vejen, og.
som nok kunde gjore hende Opholdet der saa übehagcligk, at hun fandt
det bedst at blive aldeles borte derfra og tage sit Tilhold i Norge, hvor
Rygtet maaskee endnu ikke ret var naaet frem, og hvor man vel heller
ikke fcestede saa megen Tiltro dertil, eller i alle Aald formedelst hendes
Sons Kong Haakons Indflydelse, og fordi Erik der ingen Tilhcengere
havde, bedommede hende meget mildere end i Sverige, hvor Fleerheden
idetmindste blandt Hovdingerne havde holdt med Erik og sikkert bekla
gede hans Dod^).
Den ncrrmere Bestemmelse, som Kong Magnus nu tog med Hensyn
til sine Besiddelser i Norge, maa altsaa have bestaaet deri, at Bestyrel
sen deraf overdroges til Dronning Blanche og Kong Haakon i Fore
ning, saaledes at hun residerede paa Tunsbergshuus, havde hans Segl
i sit Verge og var berettiget til at udfore de lobende Regjeringshand
linger i hans Navn, medens dog Kong Haakon var den egentlige Re
gent, og ligeledes, naar han selv var tilstede, berettiget til at udstede Konge
brev i sit eget Navn, saa at endog Dateringen midlertidigt regnedes fra
nus og Haakon samt flere geistlige og verdslige Herrev paa Baagahuus beseg
lede det foromtalte Gavebrev af Audun Hestakorns Gods til Otto Remer
(vip!. U. !I. 365); Kong Magnus’s Gavebrev paa Orm Eysteinssons forrige
Haver i Tunsberg, dateret Stockholm d. 27de Marts 1362, og medbeseglet
af Blanche; det foromtalte Landsvistbrev af Iste Juli 1363, beseglet i
Tunsberg i hendes Na’vcrrelse, det vil sige udstedt af hende iKongens Navn;
(l)ipl. IV. 11. 372); Kong Magnus’s Breu af 7de Januar 1364 til Fehirden
paa Tunsbergshuus m. fl, om at optage Inventarium over hendes Efterla
denskaber, (vip!. IV, li!. 335,) Man seer ganske bestemt af hiine Breve, at
hun nu paa en Maade var bleven optagen i Landsstyrelsen, thi hvorfor skulde
ellers hendes Medbesegling nu vcrre nodveudigere end for? Man seer ligele
des af de anforte Laudsvistbreve, udstedte af hende under Kongens Fravcrr,
saavelsom af den Omstændighed, at hun alene medbeseglede Brevet paa de
TunSbergsse Haver, at denne hendes Styrelses-Myndighed netop gjaldt Tuns
berg og Tunsbergs Fehirdste: begge Landsvistbrevene vedkomme nemlig
Skienssyssel. Om Kong Haakons midlertidige Myndighed over Kong Mag
nus’s Landsdeel er allerede ovenfor talt.
’) Efter 1359 finder man ikke Dronning Blanche omtalt i svenske Breve. Hun
ncrvnes som medbeseglende hiint kongelige Gavebrev af 1362, der udstedtes
i Stockholm, men det siges ikke, at „de begge" vare hos (vipl. N. 11. 368),
altsaa er det nok muligt, at hendes Segl er senere tilfojet; i alle Fald kan
dette have vcrret et kort Besog. At hun havde sit egentlige Tilhold paa
Tunsbergshuus sees deraf, at hendes Indbo der forcfandtes, saa at Kongen
maatte give Fehirden der Befaling til at optage Registratur derover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
