Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
1358. Kong Haakons Netterbot for Osterdolingerne.
Gaarden Grov, der havde ligget til Preste-Embedel ved Capellet, samt
gav ham tillige som Godtgørelse for den Tjeneste, han allerede havde
besorget, tolv forngilde Orer aarligt i to Aar af den kongelige Viste
gjeld i Froons Sogn.
Den udførligere Forordning eller Netterbot, som Kong Haakon den
22de Februar 4358 fra Nes paa Raumarike gav Osterdolingerne, er i
det Vasentlige en Gjentagelse af den, hvilken Kong Haakon Magnusson
den eldre som Hertug gav for Ringerike, Hadeland og Raumarike m.fi.’)
i 4297 og 1298 (s. o. 11. 2. S. 264—273), kun med den Forandring,
som faldt af sig selv, at der bestemmes et andet Sted for Normalvegten
end Gran, Njardarhov og Oslo (Art. 5), nemlig Ullinshov (Gaarden,
hvor Ullensakers Kirke staar paa Raumarike), at der i Artikelen om Ride
styds, som herefter ej skulde udredes for andre end Kongen, Biskopen
og Kongens Sendebud (Art. 8), nu ogsaa ved Siden af disse navnes
Kongens Fader, Kong Magnus, og at den Artikel udelades, der handler
om Lagthinget paa Gidsvold eller paa Njardarhov (Art. 6), samt at
Lensmandenes Antal (Art. 4) indskrænkes til een, indfod i Landstadet
og kun betingelsesviis haandgangne Mand. Forsvrigt gjentages Artikel
for Artikel i Retterboten af 1297 Ord til andet, paa et Par Udeladel
ser og skulde man deraf flutte, at flere af de Forbedringer, som
denne Netterbot indforte, f. Ex. om at fattige Lejemand ikke maatte
tvinges til at eje Vaaben, at Rideftyds ej skulde ydes i Fleng, at Sys
selmand og deres Lensmand ej maatte fordre Skyldcveitsler eller andre
Udgifter, at Lensmandene skulde vare indftdte i Landskabet, og helst ikke
haandgangne Mand, nu forst kom Osterdalen til Gode. Hvad som
derimod er egent for denne Netterbot, er Indledningen, der viser, hvor
afsides Osterdalen dengang ansaaes at vare beliggende, og den allerforste
Artikel, der handler om Jar «tilvirkning. „Da vi nu sidst var hos
Eder", heder det, „bad I os, at vi skulde give Eder nogle Ret
terbster, som kunde vare Eder til Hjelp og Lettelse i de Dele, hvori
i) See Norges gl. Love !11. S. 27—30,
) Disse Udeladelser ere Art. 10, om de „Tilgauer", som Landsdrottnerne og deres
Ombudsmand havde lagt paa Almuen, og hvorved endogsaa Hertugens egne
Rettigheder var bleven besvegne, men som herved afskaffedes; ligeledes ftrste
Halvdeel af Art. 11, der indeholder et lignende Forbud mod at tage Skylde
veitsler af sine Landbpnder. Formodentlig var vel disse Forbud overflsdige
for østerdalen eller passede af andre Grunde ikke til Forholdene der. Saa
ledes indeholder Retterboten for østerdalen hiin eldre Retterbots Art. 1, 2,
3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 15 uforandrede, eller med de faa nsdvendige
Forandringer, (her maa dog bemcerkes, at den Artikel, der svarer til Art. 1,
ncruner Halvdelen, ikke Trebiedelen af Sagsren); Art. 6 og 10 er heelt, Art.
11 halvt udeladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
