- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
676

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

676 Magnus Eriksson og Haakon Magnusson,
get venskabeligt, anraabtes om at betale Laanet tilbage, samt med lignende,
inere eller mindre strenge, til begge Drottseterne, Erkebiskop Peter og
Biskop Thomas, men ved Siden deraf ogsaa med Afskrift af hiin Tom
af 24de October 1355, hvorved Kongen og Selvskyldnerne samt deres
Arvinger nnder Vanns Straf forpligtede sig at betale, samt med Brev
til tre lubeckste Prcrlater om at forelcrgge Kongen endnu en yderste Frist,
og, hvis Betaling heller itte da fulgte, strår at skride til Ercommunica
tionens Forkyndelse. Der stod i Commissoriet, at de, eller hvo af dem,
som dertil opfordredes, strar skulde scrtte sig i Vevcrgelse, og, efterat
have manet Debitorerne tre Gange efter hinanden om at betale inden fire
Maaneders Frist, stride til Grecutionens Forkyndelse, hvis Betaling endda
ikke skete. Altsaa var det vel Meningen, at ingen af Erecutorerne skulde
foretage sig noget, forend Nuncien udtrykkeligt opfordrede dem dertil.
Den af de tre Prcrlater, der paatog sig Hvervet - thi det var nok, naar
een gjorde det, var Chorsbrodercn Henrik Biscop, der sidenester
spillede en temmelig fremragende Nolle i disse Forhandlinger.
Johannes Guilaberti fandt, som han selv siden berettede for Pa
ven’), den venligste Modtagelse hos Kongen, og det kan derfor
nok hende, at han har gjort alt hvad der stod i hans Magt for at be
handle Kongen med Lempe og ikke gaa ham altfor hvast paa Klingen i
denne Tid, hvor han havde saa mange andre Plager og Bekymringer,
men holde Trustens Udfsrelse saa loenge tilbage, som det passende kunde
lade sig gjsre. For det fsrste synes han at have haft travlt med Mod
tagelsen af de indkomne Collectionspenge. Den 17de September var han
i Linksping og modtog der af Biskop Nikolaus Numastatten for de tre
Aar 1354—1356, saavelsom af Fireaarstienden hvad der var indkom
met, nemlig ikke fuldt 680 Mk. svensks. Det siges i alle de over disse
Udbetalinger oprettede Documenter, at Fireaarstienden, der som bekjendt
stulle betales i to Terminer aarligt i de fire Aar, alene for de fire sidste
Terminer, altsaa de to sidste Aar, vedkom det pavelige Kammer. Altsaa
l) Denne taler nemlig udtrykkeligt derom i sit senere Brev til Kongen af 18de
Mai 1360, see nedenfor Side 686.
) Rumasiatten belob sig til 128 Mkr. 5 Orer 2 Pen. svensk Courant, og Fire
aarstienden nojagtigt til ’679 Mkr. 5 Or. 2 Ert. sv. C. Alt hvad vi her
meddele om hele denne Indkrævning i Sverige og Norge, er hentet fra en l
det pavelige Archiv opbevaret, omtrent samtidig, Afskrift af de originale Qvi
teringsbreve. Ogsaa af Originalerne til disse findes nogle saa, (de skulde
nemlig udferdiges in <luplc>, for at et Crpl. kunde fordlive hoS vedkommende
Biskop, og et nedlcegges i det pavelige Archiv), men disse Originaler ere meget
ilde medfarne og tildeels ulceselige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free