Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
der Pas og Anbefaling for ham til alle geistlige og verdslige Herskere
paa hans Vej den BdeSeptbr. 1359 ’). Men der findes ingen Spor til
at han har vcrret i Norden, saa at det vel kan vcere, at denne Sendelse
er bleven indstillet, efterat Johan Guilaberti og Henrik Viscop imidlertid vare
ankomne. Man fandt det formodentlig mest hensigtsmæssigt at sende disse.
Omkring 18de Mai udferdigedes deres Instruxer og Fslgebreve. Imid
lertid var det dog maastee alene Henrik Viscop, hvem det egentlige Ind
drivningsverk nu overdroges, uagtet Johannes Guilaberti fremdeles kald
tes Eollector. Thi kun om ham er der Tale, hvor der handles om Gx
communicationens Forkyndelse eller Udsettelse. Johannes Guilabertis
Hovedhverv synes det nemlig at have vcrret, i Forening med Henrik
Viscop at forestaa Lunds Grkestol. Erkebiskop Jacob var, det vides ej
hvorledes, kommen paa fri Fod, men havde tilladt sig flere Vilkårlig
heder og aldeles forssmt sine kirkelige Forretninger, saa at det endog
heder om ham, at han ikke som Erkebiskop sang en eneste Messes. Det
synes endog som om han strar efter sin Frigivelse begav sig til Born
holm, formodentlig fordi han der fslte sig mere sikker. Paven erklcerede
ham derfor suspenderet, indsatte Johannes Guilaberti samt Henrik Viscop
til midlertidige Bestyrere af Erkestolen og paalagde derhos den sidste at
indstevne Erkebiskopen for Curien, paa Grund af hans voldelige og upas
sende Fremferd mod Provsten i Lund, Nikolas Arelsson Meningen
var altsaa vel den, at Johannes Guilaberti for det forste skulde opstaa
sin Bolig i Lund, medens Henrik Viscop drog videre.
Net fornemste af de Breve, som Henrik Viscop bragte med, var
en pavelig Skrivelse til Kong Magnus af 18de Mai 1360, hvorved
denne fik Udsettelse af Ercommunicationcn indtil det Mgende Aars
Paaske. I dette Brev roste Paven ham scerdeles for den Gjestftihed
og Beskyttelse, som hine to Sendebud havde nydt hos ham. „De have
nys" skrev ban, „med glade Miner berettet os om den kongelige Gav
mildhed og Beskyttelse, hvormed du underststtede dem selv, deres Folk
og deres Gods". Dette har vel bidraget meget til at stemme Paven
lnnooent. VI epist. »n. 7.
2) Dette sidste forwlles i Erkebiskop Nikolaus’s Krsnike. I den pavelige S.kri
velse om hans Suspension heder det, at han som oftest var fravcercnde fra
sit Scede og forftmte dets , Styrelse. Fraværelsen synes dog iftlge det For
anftrte at have vcrret for en stor Deel ufrivillig.
-’) lnnooent. VI. Becretl, nnn. 8 tol. 28, Brevet om Stevningen er af
19de Mai. Det heder her, at han paa selve Domkirkegaarden i Lund og in
den Kirkens Fredhelligt havde med vcebnet Haand og Voldsanvendelse ladet
gribe Nikolaus Arelsftn, der endog tillige var pavelig Nuncius, samt holdt
ham fremdeles fangen. Samme Dag udferdigedes der Skrivelser til forskjel
lige Prcelater i Norden og Tydsiland om ved Kirkerne at publicere disse For
fejninger. Jfr. Lxovii Anales. XII. 1274.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
