Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
at det dog nu var Pavens Hensigt, at forssge de yderste Tvangsmidler,
seer man deraf, at Henrik Biscop ved Skrivelse af samme Dag virkelig
fik Fuldmagt til at paalcegge saavrl Sverige, som Norge og Skaane
kirkeligt Interdict, uden at Pave Bonifacius’s eller andre Bestemmelser
heri skulde gjsre nogen Hindring. „Da vi", siger Paven, „have i en af
de vigtigste Anliggender provet fuldkommen Tiltro til din Conduite, be
myndige vi dig herved, af Grunde, som vi mundtligt have forklaret dig,
til, naar det tykkes dig hensigtsmessigt, hvilket vi overlade til din egen
Samvittighed at afgjsrc, at belcegge Rigerne med kirkeligt Interdict,
simpelthen eller kun til en Tid, og tillige til at hccve det, trods vor
Forgcenger Bonifacius’s og andre modsatte Bestemmelsers.
Ej lcenge efter reiste Henrik Biscop afsted, efterat han ogsaa for
sig selv havde faaet endeel Begunstigelser as Curien-). Johannes Gui
laberti kom neppe mere til Norden. Thi det er vist, at han dode ved
Curien enten i det samme, eller i det fslgende Aar, og da man ej mere
horer til ham i de nordlige Lande, er det sandsynligt, at han ikke en
gang tiltraadte nogen Reise derhen, men at ban formedelst Sygdom eller
Alderdomssvaghed er bleven tilbage i Avignon, og der afgaaet ved Ds
Dette kan enten betegne et udtrykkeligt Forbud mod at nogen Straffeclausul
tndfsres eller og ncrsten det Modsatte: en Erindring om at en saadan nød
vendig Clausul her ej var indfort. Det forste er dog det sandsynligste.
l) Beoet. lnnoll. VI., gnn. 8. ku!. 27.
«) For det ftrste nemlig, at han ogsaa under sin Fraværelse i Norden maatte
nyde Indtægterne af fine geistlige Embeder, uagtet han ikke kunde beftrge dem.
Dette blev ham tilstaaet ved Bevilgning af 24de Mai 1360. Men desforuden
findes ogsaa en heel Supplicationsrolle bevilget af Paven den 17de Juni
derefter, og indgiven af „Collcctoren i Sverige, Norge og Danmark", aNgaa
ende Besættelsen af flere ved langvarig Ledighed under Curien devolverede
Beneficier, og som indeholder flere Begunstigelser, tilstaacde Henrik Biscop.
Man skulde etßjeblik endog ncrsten kunne antage, at Ansøgningerne vare ind«
givne af ham selv, men ved ncrrmere Betragtning viser det sig dog, at For
fatteren maa have vceret Johannes Guilaberti, thi Henrik Biscop omtales
som en fra ham forskjellig Person. Ansøgeren anholder om, at disse Bene
ficier maa overdrages til visse herefter ncevnte Personer, der kunde bevare
dem for, at deres Indtcegter siulle usurperes af Lcrgfolk, og hvoraf flere endog
baade havde staaet Collectoren bi i Sverige, og fremdeles kunde staa ham
bi. Forst og fremst anseges for Henrik Biscop, Pavens Capcllan, Bacallar i
Lovkyndighed og bevandret i den canonisse Ret, samt nu afsendt til Kongen
af Sverige, om et Canonicat med Prcebende i Lund. Blandt andre paa denne
Maade begunstigede maa vi ncrvue „Johannes de Alto", der i Sverige skulde
arbeide > Pavens Anliggender, og som nu fik et Canonicat med Prcebende i
Lund, samt en vis Johan Nudolfsssn, der skulde erholde den ovenfor omtalte,
til Erkepreft i Oslo udncrvnte Stigande Stephanssons hidtil nydte Benefi
cium, Ivinala i Finnland, naar Stigande var kommen i rolig Besiddelse af
Grkepreft-Emvedet. Innoe. Vl. supp!, »nn. 8. lo!. 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
