Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690 Magnus Eriksssn og Haakon Magnussen.
eller om dette ligesaavel senere som tidligere var Aftalen mellem dem
trods alle mellemkommende Hindringer, endog aabenbare Fejder, det lader
sig nu ikke afgjore. Saa meget er kun vist, at Magnus blev et Offer
for disse Fyrsters overlegne Statsklogt og for sine egne Mcends Man
gel paa Loyalitet.
Planen synes nu at have vieret den, ved forstilte Freds- eller For
liigs-Underhandlinger at hale Tiden ud og berolige Kong Magnus, me
dens Valdemar i al Stilhed gjorde sine Forberedelser for at kunne virre
firrdig at slaa til, naar det udfordredes. Gjenstanden for Underhand
lingerne var de Fordringer, som den ulykkelige Fejde mellem Kong Mag
nus og hans Son havde givet baade Valdemar og Albrecht et Slags
Ret til at fremsirtte, og hvis Ikkeopfyldelse de kunde betragte som cgBUB
d6»i. Valdemar havde faaet Tilsagn om Helsingborg, Albrecht paastod
Erstatning for de Tab, han under Krigen havde lidt. Endnu i Februar
1360, medens Valdemar laa i Jylland, lod denne opsirtte et Udkast til
et Forliig med Kong Magnus, ifolge hvilket deres Mellemværende skulde
afgjores as. fire Mcend, opncrvnte fra hver Side, og hvis disse aatte ej
kunde blive enige, da af tvende andre, nemlig Hertug Erik af Saxen paa
Valdemars, og Grev Henrik af Holsten paa Magnus’s Side’). At
Albrecht af Mecklenburg vilde blive den forste og fornemste af de fire
Dommere som Magnus skulde opnirvne, er let at indsee. For øjeblik
ket kom vel ingen saadan Overeenskomst istand, men der underhandledes
dog paa dette Grundlag, og Hertug Albrecht havde det isar overvet
tes travlt med at gaa imellem begge Parter som Megler. I April lod
han sig give Lejdcbrev af Kong Magnus, for at kunne komme til Sve
rige med flere Fyrster og Herrer, og der at underhandle -). Imidlertid
skyndte Valdemar sig at indgaa Forliig med de holstenske Grever") og
stille de misfornøjede jydste Adelsmand tilfreds ved kloge og betimelige
Eftergivelser, idet han paa et Danehof i Kalundborg den 31te Mai ud
stedte en udforlig og fuldstændig Endog i denne tal
tes der om „de Landskaber, som med Guds Hjelp herefter maatte kunne
erhverves"; et Veviis nok paa, at Skaanes Gjenerobring nu var Lose
net. Og derpaa foretog han de mest omfattende Krigsrustninger. By
boerne og Klostermcendene maatte paa egen Bekostning udruste Skibe
og stille dem til hans Disposition. I Hast havde han en stor Hier
’) Suhm, NI. S, 835, Man seer tydeligt, at dette kun er et Concept, da ikke
engang Huller til Seglremmer findes anbragte.
Styffe, Bidrag etc. No. 24. S.
’) Naar Forliget sluttedes, vides itte nejagtigt, see Suhm XI!!. 401, jft. Heinz«
Gesch. Valdemars. S. 401.
4) Suhm, XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
