Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1360, Kong Valdemar erobrer Skanne. ""1
samlet, hvormed han, vistnok omtrent ved Midten af Juni Maaned, satte
over til Skaane, ledsaget af sin Son Christopher, der nys var udnoevnt
til Hertug af Laaland, Hertug Erik af Saren, og maastee flere andre
Fyrster—idetmindste kom de senere til—, og underlagde sig nu, som det sy
nes, i meget stor Hast det aabne Land, og besatte flere Stceder, navnlig
Malmo, saa at han allerede den 19de Juli, da han netop havde begyndt
at belejre Helsingborg, kunde rose sig af „at Gud nu havde forhjul
pet ham til Skaane, hans rette Arveland" ’).
’) Om Valdemars Udrustninger see Chr. af 1363 i AsmuSs. og Mich, Archiv.
I. c. 225. At det forevrigt maa vcere gaaet saaledeS til, som her oven
for antydet, idetmindste hvad Tiden angaaer, skjent SkaaneS Indtagelse ellers
plejer at henferes til en noget sildigere Tid af Aaret, er af ftere Omstændig
heder indlysende. For det ferste siges det udtrykkeligt i Erkebiskop NikolaS’S
Bisiopskrenike l.Bci-. K. 0. VI. S. 630), at Kong Valdemar begyndte Helsing
borgs Belejring den 9de Juli (in prolestn
Erkebiskop Nikolas havde selv vceret et samtidigt Vidne til disse Begivenhe
der. Desuden sindes der endnu i Lubecks Archiv et af Kong Valdemar ud
stedt og med hans Segl forsynet Sikkerhedsbrev for de (hanseatiske) Kjsb
mcrnd, der ville besege hans Land (d, e. Skaane), dateret „so ran H elsingborg
Slot Fredag fer St. Margrete-Aften 1360", hvor! det udtrykkeligt heder,
„at eftersom Gud nu havde forhjulpet ham til hans Arveland Skaane, saa
havde han efter Samraad med fine Frcender og Venner, saavelsom de Hoveds
mcend og andre Mcend, der nu laa i Felten med ham og vare hos ham, be
sluttet felgende" o. s. u. Brevet er aftrykt i Lapvenbergs Sartorius 11.
476. Fredag fer St. Margrete kan enten vcere 10de eller I?de Inli, alt
eftersom man regner St. Margrete-Dag til 13de eller 20de Juli. Nu er det
vel saa, at man i alle norske og svenske, samt de fleste danske Kalendarier kun
sinder den sidstnævnte Dag helliget St. Margrete, medens derimod alle tydske,
idetmindste nordtydste. have hendes Navn ved den 13de; men da dette Brev
er skrevet paa Plattydff, altsaa af en tydff Secretcrr, ber man antage, at
han ogsaa har regnet Dagen paa tydsk Viis, saameget mere som der i den
Beretning, der samtidigt blev opsat af en rostockst Gesandtssabsnotar, og som
vi strar efter komme til at omhandle, tales om St. Margretcdag paa en
Maade, der tydeligt viser, at dermed menes den 13de Juli. Men scet endog,
at hiin Udstedelsesdag er den 17de og ikke den 10de Juli; Forskjellen gjer
lidet til Sagen, og Valdemar betragtede sig alligevel endnu i Juli som Skannes
Herre, hvis Erobring saaledes gaar forud fur Belejringen af Helsingborg, og
kan heller ikke vcere sieet i en saadan Haandevending, at den ej idetmindste
maa have medtaget en tre eller sire Uger, altsaa taget sin Begvndelse endnu
i Juni. Vi ville strar nedenfor see, at Valdemar den 4de Juli var i Malme,
altsaa havde han vel da besat benne Stad. Naar Styffe i fine „Bidrag"
S. XXVII, XXIX, antager, at hiin Angivelse ißisiopskrsniken. at Helsingborgs
Belejring begyndte den 9de Juli, er urigtig, og at man heller i dets Sted
burde scette den 10de August, da har han formodentlig ikke bemerket det nys
anferte Brev, der er uimodsigeligt. Hans Hovedgrund, at Valdemar ifelge
den nysncevnte Gesandtssabsberetning havde Stcedernes Borgermestre til Bords
hos sig i Kjebenhavn den 9de, og den 10de sendte dem Bud, at han skulde
paa Jagt, bliver as mindre Vegt, naar man betcenker den korte Afstand mellem
44»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
