- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
702

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

702 Magnus Grlksssn og Haakon Magnussen.
gere; for en Mand af Wre maatte det idetmindste vcere vanskeligt at
tcenke sig Muligheden af saamegen Svig og Underfundighed, som den, der
her fandt Sted. Denne Beskyldning er fremsat i et Chronicon, der sy
nes at vcere nedskrevet omkring 1415 I et andet, omtrent samtidigt
dermed, men nedskrevet i Visby, heder det, at Valdemar deels ved Tru
ster, deels ved Lofter fik Magnus til at aftrcede ham Skaane for intet,
uden at hore sit Naad, og at han ligeledes tilbod ham at tage Gotland,
om han kunde 2). At den sidste Beskyldning er aldeles usand, ville vi i
det folgende see, og den forste fortjener derfor heller ikke nogen Tiltro.
Vi finde herefter ingen Bedommelse over Kongens Ferd, forend Riimkroni
ken ved Midten af det 15de Aarhundrede overdynger ham med Smcede
ord, men meddeler tillige hele Begivenheden saa forvirret og stridende
mod Tidsfolgen, at den alene derved viser sig fuldkommen uvederheftig. Ten
lader nemlig Magnus og Valdemar besvogre sig indbyrdes ved Gifter
termaalet mellem Haakon og Margrete, og ved denne Lejlighed aftale
saavel, at Valdemar skulde saa Skaane m. m. frit igjen, som endog at
han siden skulde fare til Gotland og straffe Indbyggerne, fordi de ej vilde
yde Magnus tilstrækkelig Skat; men dette lader den, vel at merke, flee
efterat der allerede var afgaaet et Gesandtstab fra Sverige for at aftale
det Giftermaal mellem Kong Haakon og en holstensk Fyrstedatter, hvor
om der i det folgende vil blive Tale : derved falder det Hele bort, og
man kan alene undskylde Forfatteren med at denne Fremstilling af Sagen
paa hans Tid var bleven saa almindelig, at han selv festede Lid dertil
Efter Niimkroniken folger Gricus Olai, der vel retter paa hun chrono
logiste Fejl, men dog fortceller det Hele yderst forvirret. Han siger, at
Valdemar lokkede Magnus til Samtaler med sig, og deels ved Smiger,
deels ved Trusler fik ham til at gjore Afkald M Skaane m. m., samt udle
vere ham Adkomstbrevene, uden at forlange Kjobesummen tilbage, medens
derimod Valdemar lovede at vcere Magnus behjelpelig med at styrte de svenske
Raadsherrer i Fordærvelse, hvilket var Magnus’s ivrigste Onste; saale
des overgav han Skaane, hvorved der opstod en grundet Mistanke om
at begge Konger havde forbundet sig om at udrydde Raadsherrerne.
Ligeledes overlod han, heder det, Oland og Gotland til Valdemar. Ved
denne Leilighed tales der og om Venrdict Algotssons Ophsjelse. Det
er tydeligt at see, at han ikke veed mere om Sagen, end hvad han har fun
det for sig i Niimkroniken og de nysanforte, kortfattede Kroniker
I) Bc-r r. 8, I, 58.
2) Sammesteds, S. 44.
2) Bcr. !’. Bv. I. 2. S, 56. Herom mere i det fetgende,
4) Bor. r. Bv. 11. S. 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free