Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
4360. Hertug Albrechts listige Ferd.
det sta ofte plejer at stee, for at sta Beskyldningen for hemmelige og
forrcrderste Stemplinger vendt fra sig selv, have kastet dem over paa
Kong Magnus, og dette med sta meget mere Held, da han, msdende
Kulde og Uredelighed paa alle Kanter, ncesten ikke havde noget andet
Valg end at fornye det tidligere Forbund med Valdemars. Meget af
dette, som vi her kun have antydet, for ej at foregribe Fortællingens
Tidsfslge, vil i det Fslgende blive ncermere omhandlet. Her have vi
alene strax forssgt at vise, hvorledes denne indviklede og i flere Henseen
der gaadefulde Sag forekommer os at kunne bedst og rimeligst forklares.
Hovedmanden for det Hele er og bliver Hertug Albrecht, og Fru Bir
gitte havde stor Ret, da hun i sin Tid advarede Kongen mod at drage
ham ind i Landet og give ham Besiddelser
Da Valdemar havde fuldendt Skaanes Erobring, vendte han sig
ogsta mod Halland, og havde allerede ved Aarets Udgang underlagt sig
den sondre Deel deraf. Nordre Halland blev endnu nogle Aar i
Kong Magnus’s Hamder, og det er vel endog ikke fta usandsynligt, at
Valdemar for det fsrste ikke har gjort noget Forjog paa at indtage det,
da det i lamgere Tid end de ovrige Landskaber, hvorom der nu var
Sporsmaal, havde ligget under svensk Herredomme, og formodentlig nu
endog betragtedes som et fuldkommen svensk Landskab. Sondrehalland
havde derimod endog efter Afstaaelsen til Magnus vceret afsondret der
fra som et eget Lehn under de unge Porser, og der er vel endog et
Sporgsmaal, om ikke allerede disse, da de i 1346 var hos Valdemar
for at fta Sagen om Estland afgjort, havde ladet sig overtale til under
haanden at overdrage ham deres Ret til hiint Landstab mod anden Godt
gørelse, og at alene deres Doo, der indtraf fta kort derefter, har gjort
Forandring i denne Aftale. Men ogfta Hertug Albrecht havde nu, som
vi vide, Fordring paa Sondre-Halland, da Erik Magnusson i Decem
l) Man maa dog altid have for Kje, at vi her tale om Tiden ftr Kong Haa
kons Giftermaal, eller rettere forend Stormandene i Sverige tillod sig at
ville paatvinge ham en Hustru og derved noksom lagde deres Stemplinger
med Albrecht for Dagen, som det i det fslgende skal vises. Thi en anden
Sag var det, da de netop ved disse Stemplinger neppe havde overladt ham
andet Valg. end at sege Valdemars Venstab og Beskyttelse. Da forholdt det
sig vistnok unegtelig saa, at Magnus gjorde Valdemar Indrømmelser, og
maassee gav etflags frivilligt Afkald paa de sydligere Landskaber, men vel at
merle efterat Valdemar allerede factisi var bleven deres Herre, og derfor be
hsvede han dog ikke tidligere, under Erobringen selv, at have vceret i Ledtog
med ham.
’) Det er allerede ovenfor (S. 495) vilst, hvorledes Fru Birgitta advarede Kong
Magnus mod „en stor fremmed Herre", der ikke kan vcere nogen anden end
Hertug Albrecht.
Munchs Historie. Anden Hovedafdeling. /. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
