Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 Magnus Erlksftn og Haakon Magnussen.
have troet, at Hansestæderne havde vceret paa sin Post og vilde have
grebet til Vaaben i Tide, forat forekomme Valdemar, men det lader til,
at de endnu ikke troede ham dumdristig nok til at vove et «åbenbart
Brud. Imidlertid var han fcerdig med sine Udrustninger, og drog alle
rede i Juli afsted med en veldig Hcrr og Flaade, fsrst til Oland, som
han herjede og erobrede tilligemed Slottet Borgholm, siden til Got
land, hvor han i flere Tret’ninger slog Venderne, der ssgte at gjore
ham Modstand, tvang Visby til Overgivelse, udpressede en overvet
tes stor Brandskat, men plyndrede de riigtsmykkede Kirker og Klostre,
saa at han stal have fort store Skatte med sig som Krigsbytte, da han
efter mere end en Maaneds Ophold paa Den drog bort igjen. Over
begge de erobrede Her indsatte han danske Fogder, og tilkjendegav derved
noksom sin Hensigt at ville lcegge dem til det danske Rige. Den samme
Hensigt lagde han for Dagen ved rigtignok fsrst efterat have givet Sta
den et Kncrk, som den aldrig stal have forvundet at udgive et Stad
festelsesbrev paa Staden Visbys gamle Friheder og tilstaa dens Vorgere
samme Rettigheder i Danmark, som de andre danske Stcrders Borgere ’).
Der findes ikke Tegn til, at der fra Magnus’s og de svenske Her
rers Side blev lagt Valdemar saameget som et Halmstråa i Vejen under
hele dette Krigstog. Alt tyder hen paa, at den gjensidige Misforstaaelse
og Mistillid mellem ham og Hsvdingerne nu havde naaet den Hsjde,
at al Handlekraft paa begge Sider lammedes. Ogsaa Kong Haakons
Forhold i denne Tid er gaadefuldt. Man skulde have ventet at finde
ham enten lcengst sster i Norge, bestjeftiget med Krigsrustninger for at
komme sin Fader til Hjelp, eller endog i det sydlige Sverige, i Spidsen
for en norsk Hcrrstyrke. Men i dets Sted finde vi ham, ledsaget af
Cantsleren, i Bergen, bestjeftiget med Lovgivnings-Sysler, som om han
enten siet ikke vidste noget af, hvad der i denne Tid foregik i Sverige
og Danmark, eller som om det var ham ligegyldigt og siet ikke vedkom
ham Og dog skete der just i denne Tid Ting, der ej alene i hsjeste
’) Om dette Tog, sce yderligere Lagerbrlng 111. S. 469—473, og Suhm X!II.
S. 443 fgg. Det berettes korteligt i Chr. af 1357-63, !. e. S. 225. Vis
by-Annalerne (Bcr. r. 0. I. 259) vise, at Valdemar landede paa Gotland
d. 21de Juli, altsaa maa han haue besegl Mand i Midten af Maaneden og
have tiltraadt Toget i dens Begyndelse. Den sidste Sejr, Valdemar vandt
over Oboerne, siete den 27de Juli, som det udtrykkeligt er anfsrt paa det
Kors, Valdemar lod oprelse paa Valpladsen. Han forblev ifolge de samme
Visby-Annaler paa Oen indtil 28de August.
°) Den 15de Juni stadfestede Kong Haakon Bergens Privilegier, saavelsom Han
seaternes Frihedert Staden, N. gl. Love Hl. S 160; den 18de Juni gav han
en Anordning om Stadens Kjebmcends Ret til at sejle overalt i Riget og paa
Skatlandene (sammesteds S. 181 (I)ipl. Is. IV.); og den 23de Juni stadfestede
han Munkeliv Klosters Privilegier (Munkelivsbogen S. 9, 10). Ved alle
disse Breve heder det, at de indsegledes af Cantsleren t Kongens Nwrvcerelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
