Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Magnus Eriksftn og Haakon Magnussen.
Ved noget af disse Forbehold. Det besynderligste ved dette Gesandtstab
var,’at det ogsaa skulde handle i Kong Haakons Navn, altsaa paa Nor
ges Vegne, uagtet der ikke var en eneste Nordmand deriblandt, med
mindre man vil regne Erngisl Jarl til en halv Nordmand, fordi han
var Jarl afOrkns og saaledes vel, ogsaa havde Scede i det norske Raad.
Men Kong Haakon dulgte siden heller ikke for, at han alene af Ung
doms Uerfarenhed havde ladet sig forlede til at sette sit Segl for disse
Blanketter, og beklagede det oprigtigt. Gesandterne kom fsrst til Lubeck,
hvor de den 22de August udgav det fsrste Brev i Kongernes Navn, nem
lig en Grklcering om, at da Stadens Magistrat havde saa ofte vist
sig velvillig og velsindet mod dem og deres Forfædre, erklcerede de
herved, med sine tro Mcends Samtykke, alle de Tvistigheder, som hidtil
kunde have hersket imellem dem paa den ene og Lubeckerne paa den anden
Side, for aldeles ophsrte og bilagte. Herpaa var endnu intet at klage,
om det end klinger noget besynderligt, at Kongernes Segl siges at vcere
vedhcengte „med deres fulde Vidende og efter Befaling" ’). Men derpaa
begav Gesandterne sig til Greifswalde, hvor Befuldmegtigede samledes fra
alle Hansestæderne ved Osterssen og mange andre Stceder, for at raadslaa
og enes med om Betingelserne for det Forbund, der nu skulde indgaaes.
Dette Forbund kom ogsaa istand den 9de September, men paa Betin
gelser, der stod i ligefrem Strid mod Fuldmagten. Kongerne Mag
nus og Haakon erkjendte herved, at de havde forbundet sig med Ssstce
derne Lubeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswalde, Anklam, Stet
tin og Kolberg, og forpligtede sig til at understotte dem med 2009 Rid
dere og Svene, med Skibe og alt hvad dertil behsvedes, imod Kongen
af Danmark og hans Hjclpere samt alle dem, der havde rsvet eller her
efter rsvede eller gjorde Ondt paa Ssen, navnlig paa Skaane, Gotland
og Oland. I den Anledning, heder det, satte de Stcrderne til Sikker
hed Slottet Baagahnus med Marstrand og svrige Indtcrgter, samt
alt hvad dertil havde hsrt fra gammel Tid, for deres Omkostninger
med at udruste Skibe og Krigsfolk, eller ved at udlose dem fra Fan
genstab, eller hvad Skade de maatte lide paa de Skibe, de ljobte eller
hyrede. Kongerne skulde vcere ferdige til at begynde Felttoget med dem
førstkommende Mortensdag, og da bekrige Danekongen, og tilfsje hans
Skibe og Folk Skade ; hvad de da vandt, skulde deles efter Mandtal.
Hvis de i Forening angreb Skaane, da skulde Kongen istedetfor Baaga
l) Lappenbergs Sartorius, 11. S. 491. Originalen findes i det lubccksie Archiv.
Her regnes Marstrand som etslags Tilbehor til Baagahnus ; dette er egentlig
ogsaa Tilfceldet i Brevet af 1353 om Dronningens Morgengave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
