Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
1362. Klikens Upopularitet i Norge.
derfor ikke at ncerme sig, og desuden maatte vel Kongerne nu have faaet
Sjneneopfor hans Troloshed. Det kunde synes heel naturligt, at Kon
gerne allerede for lcrnge siden havde begidet sig til Norge, kastet sig i Nord
mandenes Arme, og opfordret dem til at yde Hjelp. Thi Norge var i
alle Fald roligt, og Indbyggerne sine Konger hengivne; det havde heller
ikke endnu, saavidt man kan see, haft nogen Ulempe af Krigen. Man seer
ogsaa tydeligt nok af hvad der siden fandt Sted, at Kongerne maa have
haft dette for Oje. Men det kunde dog alene have vcrret som den aller
yderste Udvej, da de derved maatte opgive Haabet om at gjenvinde
Magt og Anseelse i Sverige, anderledes end med vcrbnet Haand, og
herpaa maatte de dog i det lcrngste betamke sig. Krigen selv var neppe
populair i Norge; vi vilde ellers upaatvivlelig have seet flere norske
Hovdinger deeltage deri. I dets Sted synes de nu, uagtet Ledingsbud
var udgaaet til dem, at have nolet og vcrret lunkne, medens de
derimod sioenefter, som vi ville see, vare nok saa ivrige, da det
gjaldt at gjore Stcederne, al den Fortred de kunde. Tydskernes
Anmasselser vare nemlig saa store i Norge, at Nordmcendene ej
kunde andet end vcrre forbittrede paa dem, og betragte en Forbindelse
med dem, iscer naar den endog skulde medsore nye Privilegier, som en
Uting. Kong Haakon selv klagede ej mange Aar senere over, at de
tydske Kjobmcend, der kom til Norge, og de, der opholdt sig i
Bergen, vedtog sig imellem nye Statuter og Bestemmelser, der ligefrem
stred imod Lovene og Privilegierne, til Kronens Skade, navnlig denne,
at naar en af dem havde forurettet den anden, ssgte man underhaanden
at bringe et Forliig istand for at unddrage Kronen det skyldige Sagefald,
og at Manddrabere og andre grove Forbrydere iblandt dem ligeledes
underhaanden sendes bort paa deres egne Skibe, for at man derved kunde
undgaa at betale Boder til Sagssgeren og Thegngilde m. m. til Kongen.
Med andre Ord, de lagde an paa, som det heed, „at drcebe ned Kon
gens Ret", det vil sige, at bedrage. Kronen for det lovlige Sagefald,
hvilket i de Tider, da Sagefaldet udgjorde en af de vigtigste Indtægter,
ikke havde lidet at betyde. Endvidere havde de uden Kongens Samtykke
havde faaet med Kongens Datter Ingeborg, hvor! de ogsaa afqvlttede 1000 Mtr.
for de Fanger, som Wismarerne allerede havde taget (Suhm Xlll. 462); den
10de August modtog han ligeledes et Afdrag i Vordingborg og udstedte Qvit
tering derfor i Nykjobing den 15de (Suhm XIII. 468, Grams Forbedringer
S. 219); og i Vrev af 28de Juli 1366 lover Valdemar ej at gjore nogen
Fordring paa Erstatning af Hertug Albrecht for den Skade, som Hertugens
Stceder Rostock og Wismar havde tllfojet ham ved Belejringen af Helsing
borg, sijont han da var i „synderligt Venskab" med Hertugen. Styffe, Bi
drag No. 32. S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
