Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
1362. Jomfru Elsebe af Holsten anholdt i Danmark.
fiaanste eller snarere den bornholmske. Erkebiskopen afLund, Nikolas,
der havde efterfulgt den i Januar Aaret forud afdsde Jakob, var en
Ven af Valdemar, eller fandt det idetmindste forderlagtigst at holde sig
til Vens med ham; han havde for ganske nyligt faaet Bornholm med
Hamcrshuus, det bestandige Tvistens Eble mellem Kongerne og Erkebi
fioperne, sig overdraget, mod den Forpligtelse, at det altid skulde staa
Kongen aabent, og at han ikke skulde antage nogen anden Befalingsmand
derover, end en, paa hvem Kongen kunde stole Han viiste sig nu
strax rede til at gjore Kong Valdemar en Gjentjeneste, idet han indtil Videre
holdt Jomfru Elsebe fast, stjont med tilsyneladende Artighed, angivende, idet
mindste senere, som Grund dertil, at han derved vilde forebygge den Synd
mod Gud og Ggtestabsloven, som fandt Sted, hvis hun egtede Kong Haa
kon, saasom Trolovelsen mellem denne og Margrete var bleven sluttet med
saa stor Højtidelighed i Overvcrr af Erkebiskopen, Biskoper, andre Geist
lige og Lcrgmcrnd, at om Margrete end var dsd fsrcnd Egteskabet kunde
fuldbyrdes, var allerede ved him Trolovelse et saadant Svogerstab
opstaaet mellem Haakon og hendes Moders Systendebarn Jomfru Elsebe,
at disse ej kunde komme i Egtestab med hinanden. Han havde endyder
mere selv vceret en af Vidnerne ved Haakons og Margretes Trolovelses.
At Kong Valdemar ikke undlod at benytte sig af dette heldige Tilfelde,
forstaar sig af sig selv, og om han aldrig for havde tcrnkt paa at kom
!) See Huitfeld, S. 547, Suhm, XIII. 473.
") Saaledes fortcelles Sagen i det dansie Rigsraads Brev til Stcrdernes Depu
terede ved Hansedagen i Nykjebing d. ?de til 11 te Mai 1363 (Lappenb. Sart.
11. 521). Der er mange forstjcliige Beretninger herom; der fortcelles hyppigst,
at K.Valdemar selv ssulde have ladet hende anholde og fere til en af sine Slotte
o. s. v,; men at de alle ere urigtige, sees af dette selvsamme Brev, der udtryk
ligt omtaler Jomfru Elsebe som endnu (i Mai 1363) vcrrende under Erke
biskopens Forvaring. Erkebiskopen havde fuldkommen Ret, nåar han paastod,
at Haakons Trolovelse med Margrete var en vesentlig Hindring for hans
Giftermaal med Elsebe. Thi efter de kanoniske Love var der allerede ved
Trolovelsen opstaaet et Svogerstab, som hindrede Egtestab mellem den ene
Part og den andens Slagtninger i de sedvanlige forbudne Led. Nu var der
mellem Margrete og Elsebe et dobbelt Slegtskab. Glsebes Fader Grev Ger
hard var en Broder til Dronning Heilvigs Moder Agnes, altsaa var Elsebe
og Heilvigs Datter Margrete beslegtede, efter den kanoniske Regnemaade, i
2det og 3die Led. Og tillige vare de beslegtede i 3dle og 4de, da Elsebe,
Datter af Sophia af Werle, Datter af Richiza, Syster til Kong Valdemars
Fader Kong Erik Eriksssn, stammede i tredie Led fra dennes Fader Kong
Erik Christophersen, og Margrete i fjerde. Nu var det vel saa, at en pave
lig Dispensation kunde have hcevet Hindringerne, men en saadan var ilke
erhvervet. Den formelle Ret var her saaledes ganske paa Erkebiskopens Side,
iseer da han selv havde varet en af Meoforloverne ved den forste Trolo
velse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
