- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
740

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

749 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
et Fodklcrde hvori Skjolde (Vaabenstjolde) vare indvcevede, og endelig
hendes store Segl i). Det var det Hele. Deraf skulde man just ikke
flutte til saa stor Ooselhed og Pragtsyge hos hende. Alligevel har hun
vceret beskyldt derfor, saavelsom for saa mange andre endnu vene Fejl
og Forbrydelser. Men disse Beskyldninger findes ikke fremsatte i noget
samtidigt Skrift. Endog i St. Birgittas Aabenbarelser tales der kun om
Verdslighed og Forfængelighed, men ikke mere. Blanche havde vist sine
Fejl, og det meget store. Hun kom fra Egne, hvor Omgangstonen vist
nok var meget sriere, Hang til Forlystelser langt stsrre, og Midlerne
til at tilfredsstille denne Hang langt rigeligere end i Norden; hun har
maaflee altfor hensynslsst ssgt at gjennemfsre det samme Slags Liv hos
sine nordiske Omgivelser, og derved gjort mange Anstsd og vakt Forar
gelse, men derfor behsver ikke hendes Hjerte at have vcrret siet, og hen
des Sceder at have vceret fordærvede, som senere Historieskrivere have
paastaaet. Det er kun ligefrem en Netfttrdighedspligt, at frigjsre hen
des Minde for disse hcrslige Pletter, som Partiskhed, Gensidighed og
Genfoldighed have sat derpaa, men som for den skarpere historiske Kritik,
der nsjere drsfter Enkelthederne, enten falde ganske bort, eller svinde ind
til Übetydeligheder.
63. Forbittrelst over Haakons Giftermaal. Et mcrgtigt Parti i Sverige
overdrager Kongcvcrdighedcn til Albrecht Albrechtsson af Mecklenburg.
Det er let at forståa, at Efterretningen om Kong Haakons Gifter
maal med Margrete og Kongernes Forbindelse med Valdemar vakte umaa
delig Forbittrelst hos det Parti blandt de svenske Stormcend, der hidtil
havde haft Magten i Hcrnde. Nu heed det naturligviis, at Altsammen
var forud aftalt, Eriks Ded, Skaanes Erobring, Herjningen af Oland
og Gotland; Magnus, heed det, var en Forråder mod sit eget Land,
og havde iscer gjort det til sin Opgave at bringe hine Herrer i Fordær
velse. At Magnus nu ogsaa, med Valdemars Bistand i Ryggen, ikke
lamger dulgte sin Harme mod dem, eller fandt det nsdvendigt at behandle
dem med den Varlighed, som for, er aabenbart. Der tales endog om,
at han jagede flere af dem, hvoriblandt Biskop Nikolas af Linksping,
>) Inventarlebrevet opbevares ligeledes i det fvensie Rigsarchlv, og er aftrykt i
vipl. K. !!l. 344. Det er udstedt af Fehirden Peter Nikolasftn, Lagmanden i
Tunsberg Berg Hermundsftn, og to andre Mcend, og vidner om atlngemar
Ragnvllldsssn og Hallvard Djakn, hvilke Kong Magnus ved Befalingen af
7de lannar 1364 havde beordret til denne Forretning i Forening med Fehir
den, toge til sig af Dronningens Fadebur de derefter opregnede Effecter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free