- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
750

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

750 Magnus Grikssen og Haakon Magnusson.
AlgMssn havde ligeledes Ejendomme baade i Vermeland og Dalsland.
Vi ville i det Folgende mode flere unge anseede Mcend, sandsynligviis
fra Vermeland, Dal eller Vestergstlano, der ved Giftermaal i norste Wt
ter, iscer Giste-Wtten, selv fik Besiddelser i Norge og bleve halve Nord
mand. Denne Omstændighed, at saa mange moegtige Nordmcrnd eller
Hglv-Nordmcend havde Besiddelser i disse Egne, saavelsom ogsaa at
Vermeland, Dalsland og Ljodhuus Fogderi, altsaa en betydelig Deel af
Skara’s Bistopsdomme, Horte til de Landstader, som vare henlagte til
Dronning Blanches Morgengave eller Livgeding, bidrog vist ikke lidet til
at sittre Kong Magnus Herredømmet derover og Indbyggernes Trostab.
Thi i Tidens Lsb maatte disse have vcennet sig til at betragte sig nor
mere forbundne med Indbyggerne ide tilgrcrndsende norste Landstader, end
med deres svenske Landsmcend. Ved Dronning Blanches Dso synes Mag
nus at have draget Omsorg for, at overdrage Befalingen over disse Land
staber og de dertil hsrende Slotte til Mcend, paa hvilke han trygt kunde
stole. I Vermeland ncevnes saaledes fra October 1363 ErikKetils
syn, ej alene som dets Styrer, men ogsaa som Marsk, en Titel, der ej
synes at kunne have gjeldt for Vermeland alene, men maastee har anty
det hans Stilling ved Kong Magnus’s Hof — Medßaa
gahuus var der en egen Sammenhceng, som ej ganske lader sig oplyse.
Befalingsmand der i Dronning Blanches sidste Tid var Lodin Givinds-
hvilken vi i 1369 gjenfinde som Hsveosmano paa Tunsbergs
huus. Men fra 1363 til 1366 havde Hertug Erik af Saxen det i
sin Verge, formodentlig paa Kong Valdemars Vegne, og det endog saa
ledes, at Kongerne ej kunde faa det tilbage, uden at give Vardberg
istedet’ en Aftale, der maa staa i Forbindelse med Margretes Gifter
maal og Skaanes Afstaaelse. Hertug Erik lod Slottet bestyre af den
foromtalte Gottstalk Skarpenberg, der nu stod i hans, men tidligere
havde staaet i Magnus’s Tjeneste, da han navnes blandt de Krigshsv
dinger, der om Sommeren 1360 laa — Fehirde og Befa
lingsmand paa Tunsbergshuus blev i 1363 den nys omtalte Peter Niko
l) Hr. Erik Ketilsftn ncevnes som Marff i Vermeland allerede i et Brev af
4de Octbr. 1363 i det sv. Rigsarchiv. Siden ville vi finde ham scerdeles
hyppigt ncevnt som en af Kongens ivrigste Tilhængere. Man tillcegger ham
Familienavnet Pule.
’) I Kong Haakons Indlceg mod Stcederne af 4370 heder det, at Ludvig Ei
vindssen for 8 Aar tilbage (altsaa i 1362) var Befalingsmand paa Baaga
huus og da havde Übehageligheder med Stcederne, vistnok i Anledning af at
disse ej fik Fcestningen overgivet, see o. S. 725.
2) Lappenbergs Sartorius 11. S. 528. 553, 688.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free