Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758 Magnus Eriksssn og Haakon Magnusson.
vidt sikkret, at han med de tydske Fyrster, der havde ledsaget ham, begav
sig tilbage til Tydstland paa nogen Tid, idet han dog efterlod nogle faa,
men paalidelige Krigsmand til hans Forsvar. Dog ssrgede Grev Hen
rik forinden godt for sin egen Fordeel, og viiste, at han ikke understøt
tede Mccklenburgerne for intet, eller alene for den Tilfredsstillelse at kunne
hevne den Tort, der var overgaaet hans Syster; Kong Albrecht maatte
nemlig den 26de Juli, samme Dag, som Stilstanden sluttedes, sette ham
Visby med hele Gotland i Pant for 4000 Mk. brendt Solv. Spsrs
maalet er kun, om Albrecht virkelig for Tiden havde saamegen Raadig
hed over Gotland, at den Sikkerhed, som Brevet skulde give Greven for
hiin store Pengesum, var af nogen virkelig Betydning. Men i alle Fald
kunde det vel, meente man, i Fremtiden komme ham til Gode’).
Hvad Kong Haakon imidlertid foretog sig i Norge, og hvorledes
overhoved Budskabet om Kongernes Assettelse i Sverige her blev optaget,
derom savner man enhver Efterretning ; man seer kun as enkelte Brev
skaber, at han i August var i Oslo og i September i Tunsberg, og
at han maaftee for at trsste Gr-Cantsleren Provst Peter over Tabet af
Cantslerverdigheden, fornyede Mariekirkens Privilegier og stjenrede ham
personligt en under Kongedsmmet hjemfalden Gaard, ligesom han og be
krcrftede lemtelendingernes Rettigheder, tilsagde dem udtrykkeligt, at de
„ikke skulde vcrre anden Lov underkastede end den Norske", og fritog dem
fra alle Nevninger og Ledingsferder undtagen i det Tilfelde at han faa
sig nodt til at opbyde hele Almuen i Norge, thi da skulde ogsaa de
gjsre Tjeneste som de ovrige, og fslge overalt, hvor „gode Mcend og de
selv saa det nyttigst at vare baade for Landskabet og Norges Rige, Fjen
derne til Skade og Modstand". Anledningen til dette Tilsagn var vistnok
der Straf paa Liv og Gods. Man ssulde heraf slutte, at Erngist Jarl
havde begaaet denne Voldsgjerning i Magnus’s Tjeneste, men at han nu,
saa lceuge Stilstanden varede, maatte lystre Albrecht, da hans fornemste Be
siddelser laae i Smaaland. I dette Brev giver Albrecht Magnus endnu
Titel af „Sveriges og Norges Konge". Samme Dag sluttedes vel ogsaa
Stilstanden, iscrr da Pantsettelsesbrevet til Grev Henrik har samme Datum.
Vistnok angiver Suhm (Xl!l. S. 548) at Hertug Albrecht allerede den 12te
Juli var hjemme i Mecklenburg, men det maa vcere en Fejl, da det i det
nysanftrte Brev udtrykkeligt siges, at Hertugen havde vcrret ncervcerende ved
Lindorm Mssilsssns Klage. Stilstanden maa have vcrret beseglet af Hertug
Albrecht, Grev Henrik og de evrige tydsse Fyrster, samt Bissop Nikolas af
Linloping, Nikolas. Thuresftn, Karl Ulfsson af Ulfaasa og Erik Karlsson,
da disse, fornemmelig af Pantebrevet, som herefter omtales, sees at have
vcrret tilstede. Det bestyrker unegteligt den ovenfor omtalte Beretning om
Gotlands Indtagelse.
l) Brevet, hvoraf Originalen sindes i det danske Geh. Archiv, er aftrykt i Schl.
Holst. lau. Urkundenb. 11. S. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
