Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
1363. Krig om Sveriges Krone. Slag ved Gaata.
arvbaarne Mcend, og at Kongerne vare deres Herrer, og med Lov og
Ret komne til Riget. Kongerne vilde herved bekjendtgjsre, at uanseet
hvorledes man havde behandlet dem, saa havde de dog nu, Gud til Mre,
Fedrelandet til Ststte og for at bevare Tungens Eendrcegtighed i Sverige,
stjenket alle den Naade, som vilde ssge dem, og modtage den. Tvivlede
nogen herpaa, da skulde efter Kongernes Raads Naad gjensidig Sikkerhed
med Gisler blive stillet. Men dem, som ikke ssgte eller modtog denne deres
Naade, nsdsagedes de til at hjemssge med Brand og Rov, som dem, der
bare Avindskjold mod deres rette Herre! en Haardhed, hvortil de kun
greb nsdtvungne og med stsrste Sorg" ’). Hvad Proclamationen udret
tede, vides ikke, men de rykkede videre frem til Vesteraas, formodentlig
for at gaa lige lss paa Stockholm, medens Marsken Karl Ulfsson drog dem
i Mode fra denne Stad med den Krigsmagt, som han imidlertid havde
faaet samlet og som vel neppe var saa stor, som Kongernes, men
sikkert langt mere at lide paa; thi i Folge med ham var flere af de
krigserfarne mecklenburgste Herrer med deres Mcend, navnlig Raven v.
Barnekow, hvilken Hertug Albrecht havde efterladt som Befalingsmand
over Nykspings Slot og Lehn, og som lader til at have vceret den,
paa hvilken Hertugen iscrr stolede, og som egentlig ledede Partiets Krigs
foretagender De naaede lige frem til Genksping, og forbi denne
Stad til Grcendsen af Vestmanland, forend de modte Kongernes Hcer,
der laa i Vesteraas og paa de ncermeste Gaarde under Drik og Sviir,
l) Brev i det sv. Rlgsarchiv af 27de Februar 1364. Det er udstedt og beseg
let af begge Konger, og henvendt til „Erkebiskopen af Uppsala, samt Ridder
skab og Klerker i hele Erkebissopsdsmmet". Formodentlig have de ogsaa ud
stedt ligelydende, nu tabte, Proclamationer til Indbyggerne i Vesteraas og
Strengnes Bissopsdsmmer. Lagerbring omtaler dette Brev 11. S. 514.
2) At Karl Ulfsson havde Overanfsrselen. idetmindste af Navn, fulgte allerede
af hans Embede som Marsk; det sees af et Brev, han siden udstedte d. 20de
April, aftrykt i vip!. Norv. 111. 345. Han bekjendtgjsr herved at have over
draget sin Underlagmand Bjorn Nikolasssn noget Jordegods i Grans Sogn
estenfor (Eenkeping), som han nu havde faaet (formodentlig i Løsepenge) af
sin Herres (Albrechts) rette Fjende Magnus Nikolasftn, hvilket Jordegods
fiulde vcere Erstatning for den Hest, Marsken tog fra samme Vjern til sin
Herres Gavn, da de nu sidst i Fasten drog mod Kongerne Magnus og Haa
kon, og „kivede med dem ved Gaata". At Albrecht selv var med i Slaget,
er alene en nyere Tilsetning; de eldre Beretninger tale kun om Albrechts
Mcrnd; han kunde desuden umuligt vcere der, da han paa den Tid laa for
Aabo.
2) See Styffe, Bidrag, S. 62— 118, lscer S. 403, hvor Raven Barnekow op
regner og verdsetter alle de Heste, han og hans Folk havde tabt i Krigen;
her siges det. at i Slaget mod Kong Magnus mistede hans Bueskytter 1 Hest,
hans Tjener 2 Heste, han selv een, og Hr, Raven den yngre een.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
