- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
768

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

768 Magnus Erikssen og Haakon Magnussen.
Frankrige, og Kong, Johan viiste sig nu saa samvittighedsfuld, at han
virkelig i Januar 1364 vendte tilbage til England, hvor han tre Maa
neder efter dode. Denne Begivenhed var i friskt Minde. Frankrige var
det Land, hvorpaa hele det vestlige Europas Sjne hvilede som Ridder
lighedens Hjem, og Kong Johan selv satte sin Mre i at gjelde som
Europas forste Monster paa en egte Riddersmand. Kong Magnus
havde saa meget mere Grund til at iagttage Kong Johans Ferd med
Opmerksomhed, som han ved sit Egtestab med Blanche var kommen i
Svogerskab med ham, og sandsynligviis underholdt mange Forbindelser
med ham og hans Hof, hvorom vi nu ikke have nogen Efterretning.
Hvor let kan man ikke under saadanne Omstændigheder forklare sig, at
baade Sejerherrerne have frigivet Magnus omtrent paa samme Betin
gelser, som den engelske Konge frigav Johan, og at Magnus har ester
lignet Johan i Ordholdenhed? Men Sejerherrerne efterlignede ikke den
engelske Konge og hans Son i Maaden, hvorpaa deres hoje Fange be
handledes. Thi medens Johan modtoges med de storste Mresbeviisninger,
og snarere behandledes som en Overherre, end som en Fange, er det
altfor vift, at Magnus indsattes i det fasteste Taarn paa Stockholms
Slot, og idetmindste en Tidlang endog sluttedes i
65. Kong Haakon fortsætter Krigen. Kong Valdemar tager Parti med
ham. Mccklcnburgerne bringes i Knibe. Svigagtigt Fredsfordrag til Aalholm.
Kong Magnus’s Tilfangetagelse maatte vistnok vcrre et haardt Stod
for alle hans Venner og en stor Vinding for ldet mecklenburgste Parti,
men det er alligevel tydeligt at see, at hverken Kong Haakon eller hans
ovrige Tilhængere derfor tabte Modet. De havde endnu faste Stillin
ger og Slottene i den mellemste og vestlige Teel af Landet, og Nord
mandene vaklede ikke i deres Trostab. Kong Haakon synes efter Slaget
at have begivet sig lige til Norges, deels for at gjsre Anstalter til
5) I det nySnccvnte Brev selv taler Magnus udtrykkeligt om „Icern" og om
„Vaand", fra hvilke han, under Udstedelsen, der foregik i den store Spisesal
paa Slottet, var befriet, men formodentlig alene midlertidigt, Rilmkronlken
taler udtrykkeligt om „bojor", og at han blev indsat i Hovedtaarnet (Kjer
nen) paa Stockholms Slot. Dog legger det til, at han blev holdt godt med
Mad og Drikke.
!) Hvorvidt den allerede forhen omtalte, af Haakon den 26de April 1365 i
Oslo udstedte og cif Vlnalde Henrikssen beseglede Forordning om Olafsssot
og Hallvardsssot er givet, medens Haakon selv opholdt sig i Oslo, er vel
uvist, da der ikke udtrykkeligt tilftjes, at ha» var ncervcerende, men delte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0786.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free