Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
779 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
nok, at han ej har opgivet dette uden dreven af den yderste Nsd, og
paa de hederligste Wilkaar. Idetmindste seer man, at han selv ikke kom
i Fangenskab, og saaledes formodentlig maa have betinget sig fri Afmarsch
med Besetningen’).
At Kong Haakon under disse Omstændigheder henvendte sig til sin
Svigerfader Kong Valdemar om Bistand, var naturligt. Men Valde
mars Holdning ligeoverfor de krigforende Parter havde siden hans Hjem
komst varet mildest talt tvetydig. Den Iste Februar gav han Hertug
Albrecht Lrjdebrev til Jylland med et stort Folge der synes altsaa
at vccre plejet Underhandlinger imellem dem, hvad de nu kunde dreje sig
om; ligeledes lod han ivrigt underhandle med om en bli
vende Fred. Tet er forresten ikke saa besynderligt, om han nu frygtede
en ny Krig med Hansestæderne, og omstede at forebygge den Stands
ning i alle Handelsforhold, der vilde opstaa af en Fejde med dem.
Men i Begyndelsen af Sommeren 1365 begav Kong Haakon sig selv til
Danmark. Der ncrvnes vel intet om hans Hensigt med denne Neise, og vi
saa alene bestemt Underretning derom af et Brev, som han den Bdc Juni
lod udgaa fra Aalborg til Abbederne i Munkelivs og Lyse Klostre, og
hvorom vi i det folgende komme til at handle normere men at hans
Ojemed har vcrret at opsoge Valdemar for personligt at overtale ham til at
rette sig en hjelpsom Haand, og at dette er lyttets ham, derom kunne vi
saa meget mindre tvivle, som vi strax efter see Valdemar alvorligt betcrnkt
paa at staa ham bi baade med diplomatiske Kunstgreb og med Vaaben
magt. Rigtignok seer det ogsaa ud til, at Valdemar har benyttet Lej
ligheden til at iagttage sin egen Fordeel og aftvinge Haakon Loftet om nye
Gebets-Aftrccdelser. Forst og fremst erfarer man, at det lyttedes Valdemar
at sittre sig Fred med de holstenske Grever, eller snarere endog deres
l) Da Kong Albrecht var kommen tilbage til Sverige inden 27de Septbr.. maa
ogsaa Slottets Overgivelse og Narves Hjemkomst til Norge have fundet Sted
for den Tid,
2) Suhm, X!l>, 554. efter Rudloffs meckl. Gesch. I!, p. 472. Suhm stutter
heraf, vistnok rigtigt, at Valdemar paa den Tid befandt sig i I»lland.
2) See StcrderneS NecesS paa Hansedagcn i Lubeck2sdcMai 1365, Lappenbergs
Sartorius !!. 568.
4) Kong Haakons Brev fra Aalborg af Bde Juni 1365, vip!. Norv. l. 386.
Derhos kan man, som vi ogsaa her strar nedenfor omtale, med temmelig
Vished stutte til Haakons Ncrrva-relse i Danmark af de to under 26de
August og Iste September af Paven bevilgede Supplicationsroller. Ansøg
ningerne selu maa have vcrret afsendt saa lang Tid sorud for enhver af
dem, som man behovcr til at reise fra Jylland til Avignon, og det kan
ikke have vceret stort over 14 Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
