- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
782

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782 Magnus Crikssen og Haakon Magnussen.
telos og forrcrderst Fremgangsmaade, end den, Valdemar her tillod sig
mod Haakon, kan man neppe forestille sig ; han ej alene lod sig afstaa
Landskaber og Slotte, der med Nette tilhorte ham og hans Fader, men
tilsagde endog hans Medbejler varigt Venstab, gik ind paa at forsvare
denne Medbejler mod ham selv, og betingede sig koldblodigt, at hans Fa
der skulde holdes fangen indtil ogsaa han havde bekvemmet sig til at
indromme, hvad man forlangte. Men ved Siden deraf synes der endog
at vcrre noget overmaade eenfoldigt i hans Falskhed. Thi hvor skulde
han vel for Alvor kunne tro, at det svenske Naad, der allerede havde
lagt saadan Forbittrelse for Dagen over Skaanes Afstaaelse, skulde have
villet gaa ind paa de endnu langt storre Indrommelser, som denne Trac
tat foreskrev i Kong Albrechts Navn? Eller hvorledes skulde vel endog
Kong Albrecht selv have vovet at indvilge deri? Og endnu mere! kunde
Hertug Albrecht selv mene det oprigtigt, eller kunde Valdemar tro, at
han meente det oprigtigt, naar han forbandt sig til at faa sin Son til
at gjore Afstaaelser, der maastce vilde vekke saadan Forbittrelse, at han
mistede det nyserhvervede Rige? Kunde han endog vove at forelegge det
svenske Naad en flig Tractat til Besegling? Det Hele er en Gaade,
og man fristes halv om halv til at gjette paa, at begge Parter egentlig
kun have sogt at overliste hinanden; at Albrecht fornemmelig har sogt at
vinde Tid, og holde Valdemar oppe med gode Lofter, som han ikke
tcenkte paa at opfylde, medens han tillige havde et Document i sin Haand,
som han i Nodsfald kunde bruge for at sette Splid mellem ham og Haa
kon, naar han lod denne faa det at see, medens Vald.emar paa sin Side
ligeledes troede at have et Document, som han i Nodsfald kunde bruge
til at compromittere Albrecht for det svenske Naad, men som ogsaa un
der visse Omstændigheder kunde vare ham eller hans Gfterfolgere nyt
tigt som Adkomstbrev, hvorfor han endog faa Maaneder efter lod
tage en bekræftet Copi deraf, saaledes som nedenfor vil blive omtalt’).
Det er heller ikke den ringeste Besynderlighed ved denne Tractat, at saa
vel den foregivne Udsteder Kong Albrecht, saaledes som det allerede
ovenfor er ncrvnt, som ogsaa Kong Haakon, hvis Vee og Vel den saa
vcrsentligt angik, ej alene vare fravccrende, men endog, som det synes,
aldeles uvidende om, hvad den enes Fader, den andens Svigerfader for
handlede paa Aalholm. Haakon havde den 30te Juni vcrret i Kjoben
havn"), og var da maastee paa Vejen til Gotland, som forst ved den
l) Man sammenligne hermed Grams ypperlige Vemertninger ved denne Trac-
tat t hans ofte omtalte „Forbedringer", !. «. S, 161—164.
>) At Visby ved Midtsommertider 1366 endnu ikke var erobret, maa man slutte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free