- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
792

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

792 Magnus Erlksftn og Haakon Magnussen.
en Krig paa Papiret, men den maatte dog give Anledning til de kam
penske Kjobmcends Udelukkelse fra Norge, saa lcenge den varede, og den
vedvarede lige til Sommeren 1366, da Kong Haakon under sit Ophold
i Kjsbenhavn den 30te Juni indgik en Stilstand med Kampens Borgere
paa übestemt Tid, og med tretten Ugers Opsigelse paa begge Sider,
hvilken de af Kampen skulde forkynde paa Baagahuus, men imidlertid
frit kunne bessge hans Landes. Imidlertid vedvarede det spendte For
hold mellem Kampens og de sstersoiste Stcrders Borgere, saa at nogle
af de forstncrvnte endog fratog lubeckste og andre Stcrders Kjobmcend
Gods i en norsk Havn"). Her var det saaledes vanskeligt for de uden
for staaende at vide, hvad de havde at holde sig til, om Stcederne virke
lig kunde ansees for en samlet Magt, eller ej.
Paa Modet i Stralsund indfandt der sig ganske rigtigt Sendebud
fra Kong Valdemar med Anmodning om at Stcederne vilde sende Ge
sandter til ham i Danmark for at underhandle med ham selv om de nu
stedfindende Tvistemaal. Der blev dem svaret, at de tilstedeværende De
puterede ej paa egen Haand kunde bestemme dette, men de maatte fsrst
afhandle Sagen med deres respective Naad, og skulde- afgive Svar her
paa om en Maaneds Tid. Imidlertid anmodede de Kongens Mcrnd
om at formåa deres Herre til at erstatte den Skade, han nys paa flere
Maader havde tilfsjet Stcederne. Men Forbudet mod at fore Vaaben og
Bryggerkar til Danmark og Norge blev forlcenget indtil ncrste Mode, og
under samme Forbud blev ogsaa Icern, Staal, Humle, og Silde-Tsnder ind
begrebne. Man vilde paa den Maade deels hindrelndbyggerne fra at skaffe
sig de nodvendige Vaaben, deels berove dem Redskaberne til at hjelpe sig
uden Tydskerne i Olbrygning og Sildesalteri. Ligeledes indfandt der
sig en Udsending fra Oldermcrndene og samtlige Kjobmcrnd i Bergen
med Klage over, at Kong Haakon endnu ikke havde bekrceftet de af sin
Fader og sine Forfedre givne Privilegier; han meldte ogsaa, hvad der
ligeledes stod i et ham medgivet Brev, at Kong Haakon og hans Mcrnd
wvede deres Gods, og at de overalt forfulgtes; de bad derfor om at
Stcederne vildt have dem i sin Erindring, hvis det var deres Mening
at dagthinge med Kongen og hans Raad, men hvis man skulde merke,
at der var noget Galt paa Ferde, som kunde komme dem til Skade,
maatte man endelig i Tide varssoe dem derom, og hvis det ikke skulde
lade sig gjore gjennem Oresund, da idetmindste over Flandern paa deres
’) vip!. IVorv. V. 254.
2) Dette erfares deraf, at der ved Hansedagen < Stralsund den 24de lunl 1366
vedtoges, at der siulde negotieres om Erstatning for det skete Ran. Lappenbergs
SartoriuS 11. 598.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free